Alt Ånder Ro På Overfladen

“Alt Ånder Ro På Overfladen. Men under overfladen padler man som ind i helvede”

Citat: Nina Ovesen i “Passion”

Det tilsyneladende er måske den største hindring for mange og måske den største forhindring for at folk kan forstå hvilken ubamhjertig sygdom sclerose er.

Og vi gør det måske hellere ikke nemmere selv. Når jeg bliver spurgt hvordan det går svarer jeg tappert at det går fint og at andre har det værre end mig (hvilket også er sandt).

Medierne flyder over af seje kvinder der kan alt. Løbe en marathon mens de bager en kage. Arbejder på fuldtid mens de har skrevet en bog og er hjælpetræner i sønnens fodboldklub og stiller op i Masterchef – samtidig !

Men ofte er det et glansbilleder. Jeg siger ikke, at de personer ikke findes – jeg siger bare at der er en del, som ikke kan det vi møder i medierne.
“….hvis vi fortsætter med at vise glasbilleder af de “seje kvinder”, så er det måske ikke så underligt, at folk måske ikke kan forestille sig, hvor besværlig, hvor kompromisløs og hvor – ja ulækker – sklerose er.”
Citat: Nils Freitag på bagsiden af sklerosemagasinet feb/apr 2014

Det billede som fremstilles kan i værste fald, frygter jeg, give offentligheden det indtryk at “sclerose er da ikke så slemt”. Jo det er sgu så ! Og det kan på den lange bane måske gøre at indsamling af midler bliver vanskeligere.

At få midler til forskning er super vigtig ! Og en del af de midler kommer fra indsamlinger…..