Atomkraft? – Nej Tak

Jeg er gammel nok til at huske Atomkraft? – Nej Tak kampagnen, demonstrationerne og den utryghed atomkraft gav.

I forbindelse med en Kraftwerk koncert, hvor jeg totalt forelskede mig i nummeret “Radioaktivity” har jeg tænkt på emnet “atomkraft”.

Måske tænker vi ikke så meget mere over atomkraft nu da den kolde krig har været overstået i en række år. Ude af øje, ude af sind ? Måske var modstanden mod atomkraft også mere rettet mod frygten for atomkrig. Der er “kun” smidt to atombomber i historien (hvis vi lige undtager de mange prøvesprængninger): Nagasaki og Hiroshima . Begge i Japan på et tidspunkt hvor krigen var vundet og general MacArthur sagde at det ikke var nødvendigt…

Tschernobyl, Harrisburgh
Sellafield, Hiroshima
Tschernobyl, Harrisburgh
Sellafield, Hiroshima

Til gengæld har verden set flere uheld på atomkraftværker. Harrisburg (Tre Mile Øen i USA) har de fleste nok glemt. Tjernobyl husker vi (men rolig det var jo i Soviet), Sellafield tror jeg ikke mange har hørt om og Fukushima (ramt af en tsunami) tror jeg slet ikke vi tænker over..

Et af de store problemer med atomkraft er ikke løst og bliver det sikkert heller ikke: hvad skal vi gøre med affaldet ?

Vi taler om en halveringstid på 24.300 år…(læs mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Radioaktivt_affald)

I Danmark har vi haft en forsøgsstation i Risø (siden 50ér) og der er stadig ikke fundet et sted at opbevarer affald fra den nedlagte station….(læs mere her: http://www.geus.dk/DK/nature-climate/land/Sider/index-dk.aspx ).

Tænk hvilket problem man har ved de store værker ?!

Det er glædeligt at mere bæredygtig og vedvarende energi er kommet på dagsordenen – også i takt med at teknologien har udviklet sig som et reelt alternativ.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at atomkraft er en uhyre kompliceret ting, der må have krævet enorme ressourcer at udvikle hvor vind og sol lyder meget mere lige til. Men der er først her i de senere år at teknologien er til at det udgør et reelt alternativ.

Måske er sol/vind-energi det mere kompliceret end som så, måske satsede vi forkert, måske sov vi ?

Leave a Reply