Nu er der så gået næsten et år uden attakker

Nu er der så gået næsten et år uden attaker og det attak sidste år tog mig næsten 6 måneder at komme mig over. Og kom mig helt gjorde jeg ikke – noget hænger ved.

Det gjorde også, at jeg måtte stoppe med at arbejde og jeg måtte afslutte min fotografuddanelse så det attak kostede !
Nu har jeg så fået et attak igen. Umiddelbart mindre end sidste år hvilket måske, måske ikke, skyldes min nye behandling med Tyssabri.
Modstridende tanker går igennem hovedet: skal jeg være glad for at det trods alt ikke er værre (så en bekendt idag på Riget som er meget, meget hårdt ramt!) eller skal jeg være ked af det ?
Tror måske at når det kommer lidt på afstand kan jeg rumme begge følelser….
Ved heller ikke om jeg ville foretrække, at det som nu skal ramme mig kom i et hug istedet for det her kommer snigende og som terror angreb. Man kan sige, at fik man det i et hug så ved man, hvad man har at rette sig efter og omvendt kan man sige at så kan man glæde sig over det man nu engang har sålænge man har det.
PS: Jeg er eddermaeme træt af det !
I’m ready
Ready for the laughing gas
I’m ready
Ready for what’s next
Ready to duck
Ready to dive
Ready to say
I’m glad to be alive
I’m ready
Ready for the push

Leave a Reply