bare midlertidigt

Den anden dag da jeg tænkte over universets storhed og meningsløshed (jeg var helt ædru)  kom jeg til at tænke på det jeg godt vidste og i nogen sammenhænge allerede var bevidst om: nemlig at det hele bare er midlertidigt, alt flyder og alt er kun til låns.

Fra dag 1 var helt klar over at mine dejlige børn kun er til låns – lige som jeg kun er til låns for dem. Jeg har jo bare været en slags bodyguard og en dag er jeg her ikke mere. Og der håber jeg, er faktisk sikker på, at de vil klare sig. Ikke at det ikke kan blive turbulent, dumt og grimt – men det er det også nu…..
Jeg er også formand i en fotoklub. jeg selv har været med til at starte men det er jo ikke MIN klub, som i jeg ejer den ikke. Det er alle medlemmernes klub og jeg har bare fået lov til i en periode at være besætningsmedlem. Og det er jeg glad for. Min rolle er “bare” at passe godt på den til den næste tager over.
Måske er der nogle, som har arvet et gods, der har været i deres familier længe og de er måske helt bevidst om at de bare er bodyguards, at det kun er til låns og at det skal gives videre.
Jeg har ikke et gods og har intet der har været i familien i generationer.
Hmm…måske skulle jeg alligevel få et gravsted ? Et mausolæum, der kan gå i arv til de næste generationer…..måske udformet som et rumskib ?