Lagt Solidt i Barndommen

At ting bliver lagt i barndommen er ikke noget nyt. Ej heller for mig.

Men jeg er begyndt at blive bevidst om nogle kommercielle ting, der også idag hænger ved fra barndommen.
Fx:
Min far fik da han blev 40 år et Omega ur af min mor i gave. Han var meget glad, stolt og fortalte mig at “Omega laver verdens bedste ure”. Jeg har en interesse for ure og sværger til Omega. Tror jeg at de laver verdens bedste ure ? Næh, men Omega er mærket for mig og idag går jeg med min afdøde fars ur efter selv af have haft Omega i mange år.
Jeg fotograferer og bruger Nikon. Min far var fotogrossist og da jeg voksede op var der Nikon og så alle de andre…i dag har jeg valgt Nikon. Tror jeg at Nikon altid idag laver verdens bedste kameraer ? Næh, men Nikon er mærket for mig.
Som dreng spillede vi tennis, En god ven havde en ven (er du med?) som også spillede tennis og fik sine sko sponseret af Diadora. Forleden købte jeg nye sneakers og ledte efter….Diadora. Tror jeg at Diadora laver bedre sneakers end Adidas, Nike etc ? Næh, men Diadora er mærket for mig. (jeg har også en forkærlighed for Sergio Tacchini).
Og sådan er der en lang række ting som er baseret på indtryk fra bardommen. Sjovt, ik ?