Covid-19 krisen fik nogle ting til at stå mere klart for mig

Meget var lukket, vi måtte aflyse rejser og usikkerheden bredte sig men det gav også ny viden

Der kan siges meget om Covid-19 krisen, det er der også blevet og jeg vil tro den følger os længe på mange planer. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget siges der. Jeg har omend ikke lært noget så blevet endnu mere bevidst om nogle ting. Som hvad der giver livskvalitet hos mig.

En cafe vi jævnligt besøgte besluttede under Covid-19 krisen ikke at åbne igen. Ikke på grund at Covid-19 krisen men de havde fået tid til at tage en dyb indånding og tænke over hvad de havde gang i og hvad de faktisk ønskede. Nogle gange starter det med et mål men virkeligheden drejer det næsten umærkeligt og når man får en tænkepause opdager man at det jo sket ikke er blev som det man tænkte. Det har jeg skrevet om før og er præcis derfor jeg har en kompas tegnet på min ene underarm.

Kompasset og kursen skal tjekkes

Jeg har netop en tatovering af et kompas for at minde mig op at jeg skal tjekke kursen, hvor er jeg på vej hen, med jævne mellemrum. Og det synes jeg at jeg gør men Covid-19 krisen sætte tingene i et nyt perspektiv.

Det er ikke sådan at jeg har lært noget nyt om mig selv men nogle ting står bare endnu mere klart. Fx at det at rejse, opleve nyt, spise nyt, drikke nyt. høre et andet sprog betyder meget for mig. Vi måtte aflyse en tur til Paris og det gjorde ondt på mig og os. Jeg håber at Paris vil tage imod os senere på året eller i 2021.

At der er liv omkring mig vidste jeg godt er vigtigt for mig men det bliver tydeligere når mange ting er lukket, trafikken er som i 1950 og vejene er næsten mennesketomme. Jeg kan godt lide en puls i byen. Det skal der være. Hvis jeg ikke kunne lide det skulle jeg også flytte til en mindre by.

“Størst befolkningstæthed finder vi på Frederiksberg, hvor der bor mere end 12.000 personer per kvadratkilometer. Det er en meget høj befolkningstæthed, faktisk næsten dobbelt op i forhold til København. Så Frederiksberg er nok ikke det rette valg, hvis man synes, at det er lidt træls at have naboerne tæt på.”

Kilde: Dansk Erhverv – tilgået den 2020-05-22

 

Skriv et svar