de nære ting

Ofte har jeg rystet på hovedet, og gør det egenlig stadig, over personer som hele tiden skulle udfordre sig selv for at føle at de lever.

Det skal de måske fordi vi på mange måde har fjernet usikkerheden i det almindelig liv.

Og vi acepterer ikke det ordinære mere. Alt skal være noget helt særligt – frygten for det ordinære liv giver vel også næring til hele oplevelsesøkonomien, hvor vi halser verden rundt i jagten på oplevelser.
Vi er måske nærmest blevet immune overfor de nære ting ?

Dit sind flyver altid så viden omkring,
det er, som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord
og ser ikke skønheden, hvor du bor.

Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.

Ovenstående sang har jeg i de senere år sunget nogle gange – og har oftet tænkt at den tekst er vist så ikke tosset…

Men også svær at leve efter og at efterleve

Jeg har fx lagt mærke til at mine mange udenlandsrejser som barn ingen steder tæller mere. Har man ikke spillet roulette i Las Vegas, svømmet med skildpadder på Galapagos, spist med pinde i Shanghai og surfet på Bondi Beach har man praktisk ingenting set eller oplevet.

Hvis du ikke har været langt væk eller lyder meget eksotiskt tæller det ikke.

Leave a Reply