der er gået handyman i den under denne pandemi

Jeg er sikkert ikke den eneste, som under denne pandemi har fået tid (og lyst) til gør-det selv arbejde

Det er jeg helt sikkert ikke ! Aviserne har kunne fortælle om fyldte byggemarkeder og at de danske haver aldrig har stået så flot som nu. Der har været tid til at gøre de ting man måske ikke lige har nået eller tænkt “det klare vi til efteråret”.  Nogle branche bløder mens andre har en fest….

Og det gør-det-selv arbejde er også kommet til mig…indenfor en grænse. Jeg ved, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan og overlader det gerne til professionelle i det omfang det er til at få en håndværker og i det omfang jeg kan betale det.

Det jeg kan er de “store og grove ting” som fx at tage tapet ned. Det kræver ikke en 4-årig uddanelse men “bare” tid og tålmodighed så nu er al tapetet i det ene værelse nede. Vi tager et rum af gangen…for jeg har prøvet at gå i gang med en masse og så dø midt i projektet. Niks, nu tager jeg een ting af gangen i mit tempo.

Vi bor i en mere end 100 år gammel ejendom og når man begynde at “pille” i ting dykker der overraskelser frem. I rummet, som vi er gået i gang med, har der på en tidpunkt været høje træpaneler. På et tidspunkt er de desværre blev taget ned…det som idag er “guld” var i ´70erne skrot… Mit første instinkt var at genskabe det. Høje træpaneler ser godt ud og det ville passe godt ind. Men prisen ! – så det får vi ikke…

Min alder har også gjort noget ved min indstilling til fx malerarbejde. Nu går jeg i højere grad op i at det blive lavet ordenligt hvor jeg som ung gik mere op i at det blev lavet og lavet hurtigt. Vi har i rummet hele seks gamle fyldningdøre og flotte rillede dørkamme. Det vil jeg gerne have til at stå pænt. Det betyder at tidligere ejeres “sjusk” har skullet rettes op. Stort arbejde men jeg har jo tiden til det…

Skal jeg overlade det til fagfolk ?

Men der er nogle ting jeg ikke kan og vil lave selv. Fx skal vægge nu fuldspartles og have filt. Det skal jeg ikke begive mig ud i. Måske kunne jeg godt finde ud af det med hjalp fra hjemmesider og youtube men jeg kan aldrig lave det ligeså godt som en professionel. De skal kunne lave det bedre end mig ! Og jeg ved at selvom jeg siger til mig selv at det arbejde jeg laver er ok så vil det ærger mig for jeg vil se fejlene længe. Når men som jeg ikke kan overse fejlene må man betale professionelle for at lave det. Og det har jeg det fint med !

Og så er der ting jeg ikke rører ved under nogle forhold: el og vand. Begge dele er et felt hvortil der kræve autorisation og det kan gå grueligt galt. Nogle gør det sikkert selv – men ikke jeg. De synes jeg er for farligt.

Det jeg har det mindre fint med er, at det er svært at få håndværkere til at komme til mindre ting og så synes jeg 500 kr i timen er mange penge.

Jeg betragte ikke mig selv som en handyman. Slet ikke. Og har lidt problemer med den betegnelse. Dels behøver det jo ikke være en “man” men kunne ligesåvel, og er det ofte, være en “handywoman”. Ideen om at alle drenge spiller fodbold, godt kan lide biler og blive brandmand (dér har vi det igen) som voksen abonnerer jeg ikke på.

Jeg bliver irriteret hvis jeg fornemmer at andre synes at jeg som mand da skal være vild god til at banke søm i en væg og skal være helt vild med støjende håndværktøj eller alverdens gadgets. Det er jeg ikke.

 

Leave a Reply