der skal stå, at jeg har været astronaut !

Med jævne mellemrum kommer hundeluftningsturen til at runde Frederiksberg Kirkegård.

Jeg kigger lidt på gravsteder og Mandy snuser og hvad der ellers skal til (rolig: jeg har en pose med) og jeg undres.

Der er mange, som har fået deres beskæftigelse i denne verden og i dette liv skrevet på deres gravsten. Og der er civilingeniører, ingeniører, direktører, slagtermestre, tømremestre, gasmestre, grever, baroner, vandskiløbere og andre notabiliteter. Og en rentier.

Men det er alle sammen mænd….jeg har kun fundet bare et gravsted for en kvinde, som åbenbart havde en stilling eller beskæftigelse, der var værd at nævne. Og du tænker måske, at det kun gælder for ældre gravsteder for “sådan var det jo”. Det er ikke tilfældet.

“i døden er vi alle lige”

Jeg forstår så ikke, hvorfor man idag ønsker, at få sin beskæftigelse/erhverv skrevet på sin gravsten. Det virker nærmest latterligt når en afdød person på bare 48 år i 2014 får skrevet “Her hviler bankfuldmægtig X.X”

Jeg vakler lidt mellem hvad der skal stå på min gravsten: “Astronaut Henrik Wessmann” eller “Henrik Wessmann – på nye eventyr” – det lyder bedre end “Invalidepensionist Henrik Wessmann”.

Der er jo ingen som tjekker om jeg har været astronaut eller ej. Og det jo sådan set også helt ligegyldigt !

Se det er “story telling” på højt niveau ! – min oldebørn går tur på Frederiksberg Kirkegård og fortæller stolt deres børn: “Her ligger jeres tipoldefar og han var astronaut !”