Det er årstiden, hvor vildskud skal skæres bort og alt trimmes

Som træerne beskæres i Søndermarken er det også tid til at beskære min tilværelse

Det var en smuk formiddag i Søndermarken, hvor gartnerne var i færd med at beskære træerne på den allé som føre op til Frederiksberg Slot og hvor digteren Adam Oehlenschläger (ham med “Der er et yndigt land”) har haft sin plads siden 1953, hvor statuen blev flyttet fra sin plads ved Frederiksberg Rådhus.

Synet, men jeg nød solens stråler, fik mine tanker igang og jeg følte en parallel til mit liv. Hvert år skæres træerne ned og trimmes for at give nyt liv – vildskud som dræner for energi skæres bort med stor præcision.

Og sådan er mit liv også. En del blev skåret væk med en sløv kniv da jeg fik diagnosen dissemineret sklerose og var ikke med min accept eller billigelse – men det er sådan det er.

Men jeg gør det også selv for min bevidsthed om livet, livets skrøbelighed og livets gave er så meget større nu. Kedelig måde at lære det på dog 🙂

Idag har jeg statusmøder med mig selv og jeg tjekker oftere mit kompas. Hvor er jeg, hvad er kursen og kommer jeg derhen, hvor jeg gerne vil ? Også store spørgmål som “hvem er jeg ?” og “hvem vil jeg gerne være” bringes op på de statusmøder.

Det handler om at finde sin vej.

Fravalg og tilvalg

Det betyder fravalg. En prioritering. Det er simpelhet nødvendigt ! – for min energi er ikke den samme og min lyst til at opleve, at jeg spilder tiden er noget mindre…

Men det betyder også tilvalg for som siden går ved jeg nu mere og mere, hvad som giver energi og glæde. Dét vil jeg hellere opsøge end det som dræner. Fx bruger jeg mindre tid på sociale medier idag end bare for et år siden.

 

 

 

Leave a Reply