Det er nemt at blive nostalgisk omkring København

København – Wonderful Copenhagen  –  har undergået stor forandring på kort tid og man kan blive nostalgisk

Jeg er født og opvokset i København, på Østerbro, men har boet sammenlagt næsten halvdelen af mit liv andre steder på Sjælland. Hvilket passede med vores livssituation (børn og sådan noget..). Men jeg har altid godt kunne lide København og er nu så heldig at bo på Frederiksberg, som heldigvis ikke er som København, men jeg har hovedstadens mange muligheder tæt på.

Idag er det underligt at tænke på, at i 1980ér flygtede folk fra byen, som blev kaldt “Udskuds-København”. Der var skadedyr og ejendomme ikke egnet til beboelse. Det kastede så også en del uro af sig.

Frederiksberg, hvor jeg gik på EFG og havde veninder, opfattede jeg som et plejehjem. Jo, man var vel ung og lidt sort/hvid og tingene skulle spyttes ud.

Meget er sket siden og det er nemt at bliver nostalgisk. Det “ægte” København findes stadig i små lommer og er en fantastisk kontrast til Ørestaden bare 6km væk fra Rådhuspladsen eller Kalvebod Brygge (dén brygge er en skandale!).

Når jeg er i byen med mine børn får jeg en trang til at fortælle at “her lå…” etc. Heldigvis har jeg godt opdragede børn (primært min kones store fortjeneste) så de griner lidt og lader mig fortsætte min rablen. Når jeg gør det er et selvfølgelig en tur ad Mindernes Landevej men slet ikke som en lyserød romatisk ide om at alt var bedre før. For det var det sgu ikke. Jeg huske godt de små lejligheder opvarmet af petroleum og uden bad. Det er der ingen grund til at ønske sig tilbage. Byer er heldigvis en dynamisk størrelse i konstant forandring.

Alt nyt er heller ikke godt

Til tider kunne jeg godt ønske mig at de ansvarlige politikere var sig ansvaret mere bevidst. Vi ejer jo ikke byen. Vi har den til låns og det påhviler os at passe på den og give det videre. Det betyder IKKE at man ikke kan bygge nyt og skal udfordre – for mig betyder det at kvaliteten skal være der. Det var den bestemt heller ikke altid for 100 år siden så denne generation er nok hverken værre eller bedre end de mange forrige. Men nu ved vi bedre.

Udover Kalvebod Brygge, som jeg synes er ulidelig rædselsfuld (Kramer Mikkelsen skulle have en røvfuld for det lort) er jeg heller ikke imponeret over Ørestaden (også By & Havn styret af Kramer Mikkelsen) men er der der trods alt nogle lyspunkter som 8-tallet og VM-bjerget.

Men mit allestørste problem er manglen på liv. Manglen på mennesker. Manglen på butikker. At det er sådan er der mange grunde til. Flere end jeg med mine begrænsninger bare kan skimte men noget af det skyldes hvad vi har bygger og hvor det det er bygget. Dét er jeg ret overbevist om uden at være arkitekt.

Du bliver, hvad du spiser. Du bliver, hvad du lytter til.

Leave a Reply