det er sgu uhyggeligt, du !

Jeg finder mig selv i stigende grad interreseret i tolerance. Måske er det alderen med en større visdom eller er det fordi jeg med MS også har brug for tolerance ?

Aktuelt er det et indslag i TV-2 Nyhederne, der har “trigget” mig.

I indslaget bliver der sagt at problemet ikke er så stort. Men jeg tror at hvis man ikke med det samme italesætter det bliver det et større og større problem.

Og det gælder så uanset om det er jøder, romaer eller svenskere vi taler om !

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
Kilde: Martin Niemöller

Og jeg har også brug for tolerance.

Når jeg fx ikke lige kan finde det rette ord, når ting skal forklares til mig for tredie gang, når jeg lige kommer i tanke om noget jeg gerne vil sige – og siger det ude af sammenhæng eller på et MEGET dårligt tidspunkt, når jeg fjumre med Dankortet (chip eller magnet ?), når småting slår mig ud af kurs, når jeg er vedholdende og pisseirriterende, når jeg insisterer på at sige min mening, når jeg insisterer på at være ikke-troende eller vedbliver med at hævde at Nikon er bedre end Canon….:-)

Leave a Reply