Dining Week er et godt koncept som vi har stor glæde af

Vi er hvert år gæst til Dining Week og synes det er et super koncept !

Det var nok først da vi flyttede til Frederiksberg at vi er begyndt at benytte os af tilbudet i dining weekend  og “aflæggerne” italian og french dining week. Men vi er nu sikre gæster hvert år…

“Med et simpelt koncept om at samle en række restauranter i København, som alle tilbød en 3-retters menu til en fast pris uanset restaurant og tidspunkt,…” Kilde: diningweek.dk

Dining Week – menu på The Market – Italian

Selve konceptet er nemt at gå til og hele proceduren er både fair og simple. Du skiver der op til nyhedsbrev og så får du en mail om at nu åbner de om og så får du en “slot tid” som det kender fra luftffarten. I det slot kan du booke. Nemt og ingen frustration over at hjemmesiden går ned eller at du skal side i kø i timevis, som jeg kender fra køb af koncertbilletter.

Det betyder dels at vi kommer afsted men også at vi får prøvet restauranter vi måske eller ikke vil gå på.  Vi holder meget af at spise på restaurant og nyder at inviterer vores børn med. De er heldigvis også glade for det.

Så nyder vi god mad, god vin og taler bagefter om hvad der var godt og hvad der var mindre godt.

Dining week kan også betyde “Lunch Week”

I år var vi afsted til frokost og det gav en ny god oplevelse. Et punkt jeg ikke jeg har været glad for med dining week, men som jeg har forståelse for, er emnet “seating”. For at restauration kan få økonomi i projektet har de fleste flere seating på en aften. Nogle har seating kl 17:30 og kl 20. Det betyder at enten spiser du tidligt eller lidt senere men vælger du 17:30 har du kun har bordet i to timer. Det kan jeg ikke lide.

Med to seating på en normal aften har nogle af oplevelser haft karakter af samlebånd. Det kan jeg heller lide. Men jeg kan da sagtens forstå det – men lide det kan jeg ikke.

 

I uge 7 var vi på…

denne gang gik turen til The Market – Italian, som ligger i København indre by og er en del af The Market, som har en “Italian” og en “Asian” del. To restauranter i een men med hver sin klare profil.

Ved indgangen lå en stor fotobog af danskfødte Kenneth Willardt. Hans store billeder hang på hele langsiden og gav en “sjov” stemning af italien i 1950´er og et erotisk/lummert udtryk (hvilket ord der passer dig bedst vælger du…)

Kenneth Willard bliver i Danmark repræsenteret af Ta-Daa

Menuen kan du se ovenfor og vi “nuppede” også vinmenuen….

Måske var det forde det var frokost en søndag men vi var ikke “ramt” af seating tyraniet men blev til gengæld ramt af en charmrende svensk (!) tjener. Han gjorde det godt og det udløste også rigeligt med drikkepenge 🙂 Man skal huske at rose når man kan…

Kort efter man har besøgt restauranter får du en mail med et spørgerskeme om de oplevelse. Og her kan jeg ikke rose nok ! Det er et spørgeskema med to (2) spørgsmål. Ikke 45 spørgmål hvor du skal rate alt mulig og hvordan du vægter i forskellig ting. Elsker det og helt i tråd ned Net Promotor Score, hvor kan det koges ned til ét spørgsmål: “Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale os (eller dette produkt/denne serviceydelse) til andre?

Og vi befinder os helt i toppen og kan kalde os “promotors” 🙂

En lille “detalje” men som for mig er en stor ting: akustikken !

Med min multiple sklerose har jeg lidt “bøvl” med for meget støj og høje klirrende lyde fra fx bestik. Akustikken på The Market – Italien var god og det skyldtes måske den velour betrukket lange sofa og læderet på sidefladerne og stolene.

 

Skriv et svar