Så lover jeg dig et langt, rigt og lykkeligt liv !
Jeg har altid fundet stor glæde i at være sammen med mennesker med passion for det de gør. Og det er så sådan set ligemeget hvad de beskæftiger sig med. Om de strikker, går op i billers parringsritual eller hvordan man brygger den perfekte espresso. Helt ligegyldigt – jeg nyder bare den glæde og energi, der kommer fra dem når de taler om det.
Selvfølgelig har jeg da tænkt wtf! Tænk, at nogen går op i det. Men lynhurtigt mærker jeg bare deres glæde ved det – og den skal jeg sgu da under ingen omstændigheder tager fra dem eller ryste på hovedet af. Det er ren energi uden forurening.
Erfaringmæssigt er snudebillens parringritual både sjovere og mere givende at høre på at en som sidder passivt og beklager sig over chefen, politikkerne, ungdommen idag og den dårlige tone på Facebook. Når jeg møder dem tænker: jamen, så gør dog for helvede noget ved det !
Helt overordnet set kan du ikke have attituden “der er der nogen andre som gør”. Klager eller rydder op efter dig i biografen og samler dit halvfyldte cola krus op fra gulvet sammen med de oversaltede pap-popcorn. No! Hav attituden “Hvis jeg ikke gør det er der ingen andre som gør det – altså, buk dig ned og kom igang !
Alle har vel prøvet at sidde lidt beruset, enten af vin eller et sexet selskab, og talt om det man godt kunne tænke sig at gøre. Dagen efter er der kun tømmermænd og fortrydelser.
Jeg hiver selv kompasset frem et par gang om året og tænker over hvor jeg er og hvor jeg vil hen. Nogle gange kommer jeg derhen og andre gange ikke. Når jeg ikke kommer derhen er den KUN fordi jeg ikke vil det nok. Alt kræver en indsats. Intet kommer af ingenting.
Det værste er alle de undskyldninger man høre om hvorfor det ikke blev til noget, ikke blev godt. Det er altid en andens skyld, vejret eller tidernes ugunst. Det synes jeg bare man skal stoppe med..