Du kender sikkert også nogen, som til deres fødselsdag intet ønsker sig: “jeg har jo alt”
Det går mig faktisk en anelse på for jeg bliver 50 år snart og har ønsker. Men jeg opfatter det lidt som “not cool”. Sådan lidt forbudt agtigt.
Jeg opfatter det som meget uøkologisk og ukorrekt at man i min alder rent faktisk har ønsker. Jeg opfatter at det rigtige er at sige “jeg har jo alt hvad jeg behøver. Men underbukser kan man jo altid bruge…”
Pis, nej. Jeg har ønsker. Ønsket om fred i verden og god tone på Facebook har jeg indset ikke komme til at ske. Så jeg ønsker mig bla unødvendige forbrugerkapitalistiske ting med stor nydelsesværdi.
Fx ønsker jeg mig god og dyr rødvin. Så god og dyr jeg burde skamme mig. Men det gør jeg ikke. ( vinen har jeg omtalt her)
Jeg har en cykel men en cykel fra Biomega står også på listen. De er en fryd for øjet – har ikke prøvet at køre på en men det er næsten ligemeget. Jeg forestiller mig selv suse gennem København på den hvide cykel, som for altid forbliver hvid. Der komme aldrig modvind når man cykler på den. Jeg sætter mig kun let forpustet på en vinbar og indtager et glas Barolo. Naturligvis uden helt cykelhjelm og støttehjul.
Det er “bare” en drøm. For cyklen blive beskidt og ridset, der kommer modvind og jeg bliver forpustet. Men det er jo ligemeget. Drømmen er så meget bedre end virkeligheden.
Får jeg det bliver jeg glad men gør jeg ikke et det også fint for jeg synes det er fedt at have ønsker og drømme. Ofte kan drømmen giver større glæde end at det rent faktisk sker.