Ebrahim Said i medierne

Ebrahim Said fik sine 15-minutters berømmelse

Den unge Ebrahim Said fik med sit indlæg i den anerkendte Weekendavisen sat sig selv på landkortet.

I artiklen som har sat de medier på overarbejde skrev han følgende:

»Det er faktisk ganske enkelt. Hvis en kvinde vælger at gå mere eller mindre upåklædt gennem indre by klokken to om natten, så udfordrer hun skæbnen. (…) For hvis hun med sin mavebluse, kavalergang og bukser med huller i stik mod alle odds går alene igennem en park eller mørke, farlige gyder, bærer hun så sandelig også et medansvar. Man sender heller ikke Pia Kjærsgaard alene gennem Nørrebro, vel? Eller Yahya Hassan alene gennem Gellerup.«
Kilde: BT

Det gav ham så taletid i både Go´MorgenDanmark på TV-2 og i Aftenshowet på DR den 27. oktober 2015. Han følte, at han var blevet misforstået og han fik så en mulighed for at forklare sig.

Tænkt hvis alle der havde sagt eller skrevet noget og følte sig misforstået fik så enestående muligheder for at forklare sig. Mange politikere ville sikkert være glad for så meget taletid…

Jeg synes ikke, han udnyttede sin chance for at nuancerer og forklare sig. Han har et ønske om at være debattør men ser måske lidt for meget op til Yahya Hassan eller ønsker at være en ny Yahya Hassan. Jeg kan ikke gennemskue om den manglede klarhed i skrift og tale er fordi han ikke KAN eller om det er en strategi om bevidst at være uklar. Så kan man altid sige man er blevet misforstået og dermed ikke har ansvar for hvordan DU har tolket hans ord.

Journalisterne gik ikke rigtig hårdt til ham. Måske fordi de mener hans unge alder tjener som undskyldning eller fordi han er barn af indvandrere og de derfor ikke vil provokerer, støde nogen eller puste til en ild ?

Men han fik den i den grad pustet til en ild og dermed fik han også sat emnet integration og fordomme på tapettet. Og i nogens optik gør det ham sikkert til en god debattør: han fik sat en dagsorden . Men jeg mener, at der skal lidt mere til end bare en halvkvædet provokation.  Pointen skal være skarp og det skal provokationen også være.

Vil jeg havde fået den samme taletid hvis jeg havde skrevet det ? Sikkert ikke. Her hjalp hans bagrund og navn ham sikkert. For hans udtalelse ramlede jo lige ned i det billede mange har af indvandrere. Mange antog sikkert per refleks at han med navnet “Ebrahim” er muslim og dermed har et undertrykkende kvindesyn.

Men meget anerkendte Weekendavisen må have ment at hans indlæg besad så megen kvalitet og relevans at de mente han skulle have spalteplads – og det mente andre medier altså også…

»Han har jo ret! (Yahya Hasan ) Vores forældre har svigtet. Jeg bebrejder ikke min mor noget. Hun var døvstum og kunne ikke lære mig sproget. Hun havde ikke mulighederne. Men hun blev svigtet af systemet, da hun kom til landet, fordi ingen tog hånd om hende. Jeg vil ikke have en offerrolle, men man må forstå, at når man svigter vores forældre og lader dem rådne op på kontanthjælp, så svigter de deres børn. De giver en arv videre. Vi er nødt til at få indvandrere til at lære sproget, sende dem i arbejde, så de kan blive forgangsbilleder for deres børn.«
Kilde: BT

Det er altså systemet, som har svigtet og ladet hans mor rådne op på kontanthjælp – men hans mor kan ikke bebrejdes på nogen måde….heller ikke at parabolen har været indstilllet på Al Jazeera og ikke på Snurre Snups børne TV.

Ellers taler han om et personligt medansvar men her er det systemets skyld. Dvs kvinder har et medansvar for at blive voldtaget men hans mor har intet medansvar for at “rådne op”  og ikke forberede sin her i landet fødte søn til at klare sig i Danmark ?

Men jeg er da enig i at indvandere (ligemeget hvor de kommer fra) skal lære sproget og i arbejde.

Leave a Reply