En Tabt Verden

For et stykke tid siden skrev jeg et indlæg på MS-bloggen som jeg gerne vil følge lidt op på.

Det handler om dette indlæg hvor jeg skrive at det at læse en bog er helt uoverstigeligt nu med min sclerose og kognitive problemer.

Og hvad så vil nogen måske sige ?

Så en hel masse ! Jeg har altid læst meget og mange bøger. Måske ikke lige i folkeskolen hvor den stod på Tove Ditlevsen og Steen Steensen Blicher og jeg har aldrig forstået digtningens sprog. Jeg forstår heller ikke spansk eller ballettens sprog,…

Ikke faglitteratur mere

I mange år stod den primært på faglitteratur og biografier men tidligere stod der også romaner, noveller og essays på programmet.

Jeg har altid gerne villet læse DE STORE ROMANER som fx Homers “Illiaden”, “Krig og Fred” af Leo Tolstoj og flere fra den skuffe. Jeg tænkte at den skulle jeg nok få tid til når jeg blev gammel og sad i gyngestolen.

Det ærgre mig lidt nu for nu kan jeg ikke læse de bøger.

Det et læse bøger er, for mig, en slag portal til en anden verden. Der er så store oplevelser i bøger, så megen visdom, så megen glæden og sorg så det ikke at kunne læse bøger mere er som at have tabt en verden.