Et medlemskab af en tennisklub kan føre til store ting

Det kan fx føre til gode venskaber og en bedre fysisk form men også til store eventyr

Min egen karriere som tennisspiller kan gøres kort; der var og er ingen. Men for 40 år siden spillede jeg nogle somre i B.93 på det oprindelige anlæg på P.H. Lings Allé – mellem Østerbro Skøjtehal, Sankt Jakobs Kirken, Brumleby og tribunen for Østerbro Stadion. Mere centralt på Østerbro kunne det vel ikke blive – man kan ikke have grusbaner på Trianglen…

Der er fremgang for tennis. 10.000 flere i 2020 i forhold til 2019. Det skyldes sikkert flere ting men corona var helt sikkert en medvirkende årsag. Tennis er om sommeren en udendørssport og noget man kunne foretage sig – forsamlingsforbuddet gjaldt ikke to spillere på en bane udendørs… Og så kan man håbe på en Rune/Tauson effekt fremover.

En af den, som meldte sig på grusbanerne under corona lockdown var Nikolaj Hansson og det har ført til store ting . Nu har han modevirksomheden Palmes Tennis Society med tøj, der nu forhandles også i udlandet. Fx i London, Los Angels og Hongkong ifølge deres hjemmeside.

Hele historien er meget kort beskrevet og fortalt i en artikel i Euroman.

“”Tennis er liret, det er en stilet sport. En æstetisk guldmine”
Kilde: Euroman

Tennis, tøj og mode

Sport har i mange år været en del af modebilledet og særligt i de senere år er der sportstøj og sportssko allevegne, der tidligere var forbeholdt sportsbanen og atleter. Det er ofte meget behagelig og funktionelt. Der har i mange år været mode i sport men tidligere var der måske mere æstetik ind over og store sportsstjerner lavede deres eget tøjmærke efter endt karriere eller lagde navn til en sko eller eller støvle.

En godt eksempel på et sportsnavn, der lavede sit eget tøjmærke er René Lacoste – en fransk tennisspiller med storheds tid i 1926-27. Dengang hvor tennis virkelig var en eksklusiv sport (der er det på mange måde stadig og er aldrig blevet folkelig som fx golf). Eller Fred Perry, som nu har 70 år på bagen som brand, og blev startet af manden med navnet. Perry vandt 10 store turneringer heriblandt otte Grand Slam turneringer og var nr. 1 i verden fire år i træk. Og så vandt han lige Wimbledon tre gange. Og så er det naturligvis Bjørn Bjorg, som idag bare er undertøj (og solgt for mange år siden)

Det er den type navne, der er i tennissporten. En masse store navne og stor historie. Men også tøj- og skovirksomheder udenfor tennis sporten har tappet sig ind. Fx Adidas med den nu ikoniske sko “”Stan Smith”. Den var gået lidt i glemmebogen så Adidas vakte modellen til live igen og nu findes den i et utal af version. I min verden findes kun een Stan Smith sko og det var den jeg havde i slutningen af 1970érne: den med grøn hælkappe.

Se hvordan Palmes Tennis Society klart er mode og mindre sportstøj på deres Instagram. Prøv at sammeligne dem med AMC, som er tøj Andy Murray står bag: https://www.instagram.com/castore_sportswear/ – på alle parametre er de to meget forskellige.. Hvis ikke Palmes havde været mode havde Euroman sikkert ikke skrevet om det ligemeget hvor og hvormeget der bliver solgt.

Cykling, Sejlads, Tennis

Det er de tre sportgrene jeg selv relaterer mest til. For det handler om, hvor man ser sig selv. På et fodboldstadion med en bajer i hånden, hvor man råber noget dumt eller sidder du ned, drikker champagne og spiser jordbær i Wimbledon ?

Jeg går ALDRIG i en fodboldtrøje. Men gerne i en polo shirt. Jeg har ALDRIG en træningsdragt på men gerne en strikket tennistrøje.

Indenfor for de tre sportgrene har jeg nogle klare favoritmærker:

Drejer det sig om tennis er jeg til Lacoste, Diadora og Fila. Jeg kunne ikke drømme om at købe en Yonex tennisketcher – det hører til i badminton, hvor jeg til enhver tid vil købe en.

Med sejlads har jeg en kærlig til Henri Lloyd og Helly Hansen på en andenplads….og drejer det sig om cykling kan du sælge mig en Bianchi cykel selv på en regnvejrsdag og i modvind.


PS: Har aldrig cykeltøj på. Hængebugsvin og lycra er et dårligt match

Leave a Reply