et ode til tennissporten

Tennissporten har mange ikoner, legender, influeret modeverdenen og er en livsstil – og gennemkommercialiseret.

Nu på ryggen af French Open på Roland Garros vinker Wimbledons græs til os . Det grønne forsvinder hurtigt til fordel for det gulbrune. Men håbet er lysegrønt. Håbet om af Danmark igen får en sommer som i 2012. Navnet Frederik er skiftet ud med Holger. Den knage vi hænger vores håb på.

Det er en meget lille knage men hov…vi blev jo Euromestre i 1992 og Frederik vandt i double i 2012 så…Men håbet er småt. Tynderen end spinkelt og nu har vi ikke engang en svensker at holde med. Måske en nordmand ?Hvad blev der egenlig af svensk tennis ? Bjørn Borg. Stefan Edberg, Mats Willander (nummer 4, 20 og 21 på DR Sportens Marco de los Reyes bud på de 30 bedste mandlige tennisspillere nogensinde.) Godt nok er listen fra 2012 og har Djokovic og Nadal som nr 25 og nr 10…

Tennissporten har sin egen Jørgen Leth

I cykelsporten har man Jørgen Leth som i Danmark er en lige så en legende som Coppi, Indurain og Contador. Altså de menensker som faktisk cykler og lider på allehånde bjerge og bakker. I regn, slud og bagende hede på toppede brosten grusveje og i hårnålesving.

I Danmark har vi Anders Haahr Rasmussen som dygtig og vidende tennispoet. Og han besidder evne til at tage sporten til en nyt niveau og sætte det i perspektiv. Det kan du forsikre dig om mege stede. Fx i dette essay. Eller i denne artikel i Information fra 2019. Eller her:

Jeg er også glad for tennis

Uden at være ligeså passioneret som fx Haahr eller mange andre er jeg også glad for tennis. For spillet og det gamle middelalderlige pointsystem er beroligende. Jeg har har skrevet lidt om tennis før. Fx. det bliver ikke bedre end B.93 tennisanlægget på P.H. Lings Allé (hvilket det gør men i et anfald af nostalgi kan jeg tilgives ?) Eller fx her: Et medlemskab af en tennisklub kan føre til store ting.

Og sandt er det at jeg har fotograferet tennis. Men jeg har gået et skridt videre og har digtet:

Tennisbane i regn

Det tunge grus bliver tungere 

I håb om en sæt og matchbold

Søgte vi mod gummibanen

Våde bold med en hale af vand

Store pytter af vand

Opgivende med håb om 

Spillets genoptagelse sætter vi os i klubhuset

Taler om Borg mod McEnroe

Og hvad med Conners, Lendl og Becker ?

Drømmen om den perfekte serv, den perfekte flugtning, det perfekte loop

Holder aldrig op

Det er en barndomsminde fra min tennistid i B.93. På P.H. Lings Alle og den gummibane man kunne spille lidt på når det regnede. Ikke meget men bedre end ingenting.


PS: et par timer efter jeg offentliggjorde denne lille blog er der en artikel på Politikken i anledning af Anders Haahr Rasmussen´ nye bog “Da Frederik vandt Wimbledon”. Du får 1. kapitel i den helt usædvanlige historie – et eventyr der ikke er skrevet af ham H.C…

Leave a Reply