Det blev igen et nej til mere EU den 3. december 2015
Igen har der været en afstemning om “noget EU halløj” og igen, igen blev det til et nej trods at en bred kreds af partierne i Folketinget havde anbefalet et ja.
Sådan et klar nej må afføde refleksion og selvransagelse på ja-siden uden det mere mekaniske: den siddende regering har fået en ny stor opgave på to-do listen…..
Det er mulig at ja-siden på valgaftenen ikke mener de kunne have ført en bedre kampagne men det mener jeg helt bestemt de kunne. Faktisk føler jeg mig som ja-siger temmelig meget svigtet.
Måske grundet andre emner kom valgkampen først relativt sent igang og mange gav udtryk for at de ikke viste eller ikke forstod hvad der skulle stemmes om.
Og lige netop det forhold gør at nej-siden fik alt for let spil. Når vi ikke forstår eller ved er det jo nemmest at sige nej – også når der er en EU skepsis i landet og når mange også er skeptisk overfor politikere. Den skepsis forstod nej-siden at udnytte igen. Primært tilskriver jeg nej-et til Dansk Folkeparti som, som vanligt, forstod at bringe indvandring og asyl helt frem i lyset.
At forklare EU er også meget sværere at end at forklare et nej. Et “nej” er enklere at forstår men over-under-mellemstatslig samarbejde er noget vanskeligere.
Mange, som også tidligere har stemt i EU valg, forstår ikke over-under-mellemstatslig samarbejde og deri ligger der et problem. Vi forstår for lidt og taler alt for sjælendt om EU – dér har politikererne et stort ansvar.
Det er også politikerenes ansvar at flå EU ud af teknokraternes kløer og få tilført mig en klar vision og forståelse af hvorfor det er så vigtig med et stærkt EU. Og det er ikke bare vigtig – det er altafgørende i den globaliserede verden, som du kan lide eller ej: men den er her og den går ikke væk igen.
“Teknokraternes kløer” ? Vi hører stor set kun om EU når de vil forbyde lakridspiber, fjerne kanel i kanelsneglen (som viste sig at være en and) eller når nogen har snablen i kassen. Men der er grund til at harmonisering af regler er nødvendig i Europa – ellers får vi aldrig skabt det indre økonomiske marked, der er helt grundlæggende for vores fremtid.
Skal man afgive noget skal man også vide hvorfor og kunne se fordelene. Fordelene er uklare men ulemper for mange er klare. Her spiller medierne også en rolle. Hvor medier tidligere havde en rolle om at formidle, nuancere og sætte i perspektiv handler det mere om at undeholde hurtigt. Et seriøst medier skal ikke løbe med det som de opfatter som en folkestemning.
EU blev skabt på ryggen af 2. verdenskrig – en krig, der bliver mere og mere fjern. Men vi er hele tiden i kamp og til det har vi brug for EU – vi er i kamp mod terrorister, kriminelle, klimaforandringer, og en økonomisk og politisk skifte i magtbalance til nye område i verden (Asien).
Jeg stemte JA – men ikke et halleluja. Det er for politikkerne et stort, vigtigt og pressende arbejde i at få EU i takt med tiden og til at have fokus på de vigtige emner.
Og så skal de forklare det for mig og dig.