Fleksjob og et dumt spørgmål

Twitter er en platform jeg er på og idag kom der et spørgmål: “Kan man egentlig godt være fleksjobber, med en uddannelse? Det er ikke for at være flabet – det er oprigtig nysgerrighed”

Da jeg så spørgsmålet farede jeg i blækhuset, citerede tweetet og skrev “Ualmindeligt dumt spørgsmål.” Det gjorde jeg fordi jeg slet ikke havde fantasi til at forestille mig at spørgmålet var oprigtig ment.
Det afstedkom at personen tweetede tilbage ” Fint at du synes det, men så burde det jo være rigtig nemt for dig at svare på det, og gøre mig mindre dum”

Jeg mente ikke, og skrev heller ikke, at personen var dum men at spørgmålet var ualmindelig dumt. Måske burde jeg havde skrevet “hvad i alverden giver dig den ide ?” eller “hvorfor tror du det ? eller noget andet i den dur

Men jeg blev faktisk provokeret af det. Nogle af de fleksjobbere jeg kender har en uddannelse. Fx sygeplejesker, journalist, slagter, bibliotekar, arkitekt  og meget andet . Og hvad forskel gør det forøvrigt hvis de IKKE havde en uddannelse ? Og hvorfor skulle man ikke kunne have det ? Fleksjob har intet med din uddannelse at gør – kun din arbejdsevne.

Helt op i det røde felt kom jeg sikkert da flere skrev at det “bare var for at gå på nedsat tid”. Det stemmer slet ikke med den virkelighed jeg kender. Det er en mega frækhed over for de mange mennesker, der har været nødt til at søge fleksjob og måske gået på kompromis med en række ting. Det kunne være løn men også fagområde og muligheder. Husk: de gør det af nød !

Dels er det hundesvært at få en fleksjob og dem jeg kender vil hellere end gerne være i “regulært job”, hvis der var nogle der kunne fjerne årsagen til at de er på fleksjob. Du må gerne få mit handicapskilt til bilen hvis du tager min sclerose med.

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af sygdom.
Kilde: borger.dk

Jeg mener også, at inden man stiller et spørgsmål selv kunne gøre en indsats for at finde svar. Alle informationer, også dem CIA ikke vil have du har, ligger tilgængeligt på nettet..

Det er helt uhyggeligt at nogle tror at flesksjob bare er for at gå på nedsat tid ! Jamen hallo for helvede da !!

Måske var spøgsmålet oprigtig ment… Jamen hallo for helvede da !!

Men jeg har lært noget. Fx at jeg ikke er god til at fatte mig i korthed som Twitter kræver…

Leave a Reply