føle man er en bleg kopi af sig selv er ikke rart

Efter jeg har fået MS er jeg ikke den jeg var og følelsen af at være en bleg kopi er ikke rar

Det er et svær ting at fastslå helt præcis men jeg er ikke den jeg var. Når det er svært at fastslå er det bla. fordi hvad er udgangspunktet for en sammenligning ? Det jeg var 20 år eller 30 år ? For jeg var ikke den sammen som 30 årig som jeg var som 20 årig.
Jeg tænker, at man som menneske er en dynamisk størrelse, der hele tiden ændre sig og at man er en kombination at krop og sind. Og forholdet mellem krop og sind ændre sig hele tiden. Når kroppen ændrer sig har det en påvirkning på ånden, sindet og mentaliteten. Og ligeledes har en ændring af sindet en påvirkning på kroppen.
Og jeg har haft en del ændringer i de senere år. Dels er jeg blevet ældre og bare der igennem har jeg ændret mig (og alt omkring mig har ændret sig) og dels har jeg fået MS, som også har betydet en del ændringer.
Jeg havde et familiemedlem, der var dement. I al almindelighed for han lykkelig uviden om sin egen tilstand men i øjeblikke blev han bevidst – og dér blev han frygtelig ked af det.
Med sklerose har jeg fået kognitive problemer og ofte står de problemer temmelig klart for mig. Der er tider hvor jeg simplethen ikke kan processe og hjerne køre så sløvt som en PC med 64 kb ram. Og det er jeg bevidst om; jeg kan ikke finde ordene og ikke kende forskel på højre og venstre.
Og så tænker jeg på da jeg var skarp (altså den ene dag…). Da jeg kunne speed læse et langt dokument og genneskue sammenhænge, risici og faldgruber.
Og det er netop når det står klart hvad de kognitive problemer betyder at jeg godt kan føle mig som en bleg kopi af mig, at hvis jeg havde været en hest at jeg så havde fået en kugle for panden og føle mig lidt flov over mig selv.

Leave a Reply