gik fra fravalg til tilvalg

Lyder det ikke positivt at jeg er gået fra fravalg til tilvalg ? Det må være alles drøm…

Om det ligefrem er alles drøm ved jeg ikke men jeg tror bestemt at det er en drøm for mange. At have overskud fx af tid til at skulle tilvælge og ikke være nødt til fravælge, sige nej tak og måske gå glip af noget.

Mange oplever at døgnet har for få timer til alt det man gerne vil og mange er nødt til at vælge fra. Prioritering hedder det også…

Jeg tænker at mine forældre nok ikke var nødt til at vælge så mange ting fra. Alene fordi der ikke var så mange ting at vælge imellem….

Gymnasieuddannelsen bestod af to (2!) linier: sproglig og matematisk. Der var kun en dansk TV kanal (DR) og to svenske – ingen kable-TV, Netflix etc. Der var intet internet (og dermed ingen Facebook, Instagram eller Twitter). Skulle du tale med nogen var det at løfte røret – og håber på de tog telefonen (ingen telefonsvarer eller SMS).

Alt gik lidt langsommere, mulighederne var ikke så mange og distraktionerne meget mindre. De gode gamle dage ? Det tror jeg ikke – de var bare anderledes.
Anderledes kan man også kalde min tilværelse idag. Fra Nordisk IT Chef i en global virksomhed til pensionist grundet sclerose.
Det betyder fra en verden med mange møder, rejser og ansvar til en tilværelse noget mere…skal vi sige langsom. Fra fravalg til tilvalg.

Hvor jeg før var nødt til at vælge fra skal jeg nu vælge til. Jeg kan stå op når det passer mig, gå i seng når det passer og lave det jeg har lyst til (inde for rammerne af min sygdom (der er jo en grund til at jeg er pensionist!)).
Men du kender sikket at det er nemmere at sige hvad du IKKE kan lide end at nævne det du KAN lide ? Og sådan har jeg det ofte.

For hvad har jeg lyst til (og kan) ? Det kan nærmeste virke stressende og giver mig dårlig samvittighed hvis jeg ikke laver noget. For spilde tiden vil ingen – og jeg har ikke råd til at spilde den !

Jeg dør ikke af sclerose med min levealder er forkortet med 10 år !

 

Så der er ingen tid at spilde, intet der må tages for givet og ingen drøm der ikke forfølges.

 

Leave a Reply