nogle gange er det godt at gode ideer ikke bliver til noget og andre gange at de bliver til noget

Det er bestemt ikke alle gode ideer som er gode og det er heller sikkert at de skal føres ud i livet

Gennem årene har jeg fået mange gode ideer men må jo også erkende at nogle af dem ikke var helt så gode ideer som jeg troede og at nogle andre ideer faktisk var bedre.

Een god ide jeg fik, og som blev til noget var bogen “Passion” som den kom til at hedde med 18 fortællinger fra, af og om personer med Multiple Sclerose. Og det fantastiske er, at alle havde skrevet deres egen tekst – intet reklamebureau, ingen journalist eller anden tekstsmed.

Som barn havde jeg en del ideer og som barn er man jo ikke hæmmet af “at det har vi prøvet” eller man ser de de titusindevis af forhindringer (som fx økonomi) – man ser bare ideen og den lyser klart fra en skyfri himmel.

Ideen om Nordens Monte Carlo

Jeg er født og opvokset i København og det blev til nogle ture på Langelinie. For at fiske men mest for at få en is…Omkring 12 års alderen kørte jeg ofte på tur på cykel. Til fx netop Langelinie, til Utterslev Mose, til Bellevue og mange andre steder – jeg huske det som en fri og sorgløs tid.

På en tur til Langelinie stod jeg og så over på Trekronerfortet, som på daværende tidspunkt var aldeles lukket for offentligheden som hele Holmen var det. Men øen så ikke ud til at blive brugt overhovedet, hvilket jeg synes var synd. Der kom ideen om at lave en slags Nordens Monte Carlo. Monte Carlo i Monaco have jeg besøgt flere gange på vores årlige ferie i Italien,

Jeg så en toldfrit område med casino, hoteller, forlystelser, shows, restauranter og badning med stemning (om sommeren da…) som ved Rivieraen. Casino drift blev først tilladt i Danmark i 1990 og det var jo ikke fordi jeg havde været på casino men det i Monte Carlo var glamourrøst og den ting har jeg lært:  til alle sider er der folk med penge på lommen og at folket vil have brød og skuespil (eller i det mindste forlystelse og adspredelse)

For mig så jeg hvordan man skulle fragtes på små både med lyskæder til øen. Gå i land og derfra efterlade den kendte verden og hverdagens trivialitet bag sig.

Jeg nævnte det for min far som rystede på hovedet og min mor sagde at det lød spændende.

Men det blev naturligvis og tydeligvis aldrig til noget. Og det var måske meget godt ?!

Trekroner, Flakfortet og Middelgrundsfortet

Det var naturligvis Trekroner jeg så fra Langelinie som ung men har aldrig været der…eller på nogen af øerne. Alle tre kunstige øer, som var en del af Københavns forsvar, har haft omskiftelige tilværelser efter at forsvaret har forladt øer, De er stadig reguleret og en del af vores fælle kulturarv så at lave et “Norden Monte Carlo” er helt udelukket. Og det er godt !

Fra Middelgrundsfort til Ungdomsøen

Umiddelbart synes at den mest spændende vision tilhører Middelgrundsfortet. I første omgang blev øen solgt af staten til en privat investor men i 2015 blev øen solgt for 20 millioner til Det Danske Spejderkorps med støtte fra fonde som Nordea Fonden og A.P. Møller Fonden.  Og dermed også en helt ny vision for øen.

En vision, som ligger mange langt fra min ide som stor dreng for Trekorner fortet. Fra en ide om nydelse til en ide om unges fællesskabsfølelse, friluftsliv og samfundsansvar. Og det er faktisk en langt bedre ide end den jeg havde !

Jeg har stadig til gode at sætte mine fødder på øen men det er jeg sikker på jeg kommer til. Fordi jeg vil derud. Jeg tilhører ikke ungdommen men jeg vil derud for at se det og se den unikke lokation med rum som “Hangar C” og “Raketværkstedet”

Leave a Reply