Så kom jeg til Grundtvigskirken

Grundtvigskirken har jeg besøgt før – men der var lukket…

Der er vel ca 1,5 år siden jeg hankede op i mig selv. Nu skulle Grundtvigskirken besøges – træls at lige den dag var der lukket grundet noget vedligeholdelse…men i slutningen af oktober måned skulle det være: denne gang havde de åbent.

Allerede når man køre op til kirken fornemmer man at den er noget særligt. Dels på grund af kirken fysiske størrelse men og fordi omgivelser er afstemt men kirken. Altså det er ikke bare kirken men det er et område.

Selve bygningen med sine ca 5 millioner håndslebne mursten er imponerende. Kirkerummet er enormt. Søjler rækker op mod himlen og lyset vælter ind de høje vinduer bag alteret. På den måde er kirken virkelig en hyldest til Gud – som Grundtvigs salmer også er det.

Jeg kan gode lide det store og enkle kirkerum. Her er ikke fyldt med fede keruber og malerier af bibelske scener. Der er en enkelthed der opfordre til eftertanke uden forstyrrende forgyldninger og krummelure.

Leave a Reply