den Guddommelige inspiration svigter big time

Kender du at du føler dig tom for ideer, uinspireret og dagene lidt tungere ? Den Guddommelige inspiration svigter…

Hvis du ikke gør må du være lykkens papfidus for den følelse rammer mig i solar plexus fra tid til anden. Men jeg erkender at jeg også selv har en ansvar.
Ideen om at inspiration kommer ovenfra og rammer som et lyn og at alt derefter står lysende klart for en – nærmeste som en åbenbaring – holder ikke. Den er en meget romantisk forestilling men min erfaring er en anden: der skal arbejdes for inspirationen, for den gode ide og det gode liv.

Ingenting kommer af ingenting. Undtagen lommeuld

Citat: Storm P
Hvordan du får inspiration er meget forskelligt. Nogle finder den i naturen og andre i blade og magasin eller ved at være sammen med andre. Hos mig kommer det oftest når jeg laver noget eller bare beskæftige mig med noget som interessere mig og gør mig glad. Derfor er det så vigtigt at finde ud af hvad der gør en glad. Mange ved det simplethen ikke og det er en skam.
Jeg synes, jeg er god til at få ideer men jeg har også lagt mærke til at de ikke kommer ud af den blå luft. “Puf ! – der var en god ide…” – det sker sjældent..
Ideer kommer ofte af at jeg har tænkt – mere eller mindre bevidst – gennem kortere eller længere tid over et emne. Nu taler vi ikke om ideer, der laver om på verden som vi kender den – bare små tanker og ideer…
Mon ikke alle kender dage hvor man føler sig ide-forladt og uinspireret ? Det er på den slags dage, som er lidt tungere at komme igennem end andre dage. Heldigvis er der også de andre dage. Dagene som flyver afsted og hvor jeg føler mig inspireret og ideer må trækker et nummer i køen.
Den slags dage er gode dage !

Leave a Reply