Fotopapiret til mig er fundet : Hahnemühle William Turner

Efter lang tids søgen og eksperimenteren er jeg kommet frem til at Hahnemühle William Turner er “mit” papir

Hvis du har læst min blog før ved du at jeg er en “sucker” for printede billede og har skrevet om det før. Fx “papir er ikke bare papir” og “at printe er lidt magisk“.

Men jeg er jo langt fra den eneste, som har det sådan. Fx er det printede billeder man ser på til billedekritik i Momento og også det man indlevere til årskonkurrencen. Men billeder på print er ikke kun noget for fotonørder eller gamle mænd i en fotoklub. Slet ikke !

Polaroid eller “straks print” er virkelig blevet hot (og så er der penge i det). Fx koster en Fuji FP-100C med 10 skud 185 kr. og de små instax koster 99 kr  hos Photografica. Glorværdige Leica introducerede deres “Sofort” her i efteråret 2016 – noget som jeg aldrig havde forestillet mig. Men det handler om at skyde billede og printe det ud – her og nu (altså “Sofort”) og stå med noget fysisk mellem hænderne.

hanskerne er ikke for sjov eller blær !
S/h print på Hahnemühle papir – og hanskerne er ikke for sjov eller blær !

Print kan være både dyrt og besværligt. Du skal have en printer og liter prisen for blæk er astronomisk ! Fx koster en Epson sært blæk – EPSON* T7601 PHOTO BLACK F/ SC-P600 – med 25,9ML 230,00 kroner hos Goecker. Det er ca 920o kr per liter…..og tænk at en god printet har 9-12 blækpatroner.

Dertil kommer så papir og det er  en god ide at have en skærmkalibrator så chancen for at du får det ud på print som det du ser på skærmen er god.
Jeg har en Epson printer og for ikke at skulle rode med ICC-profiler har jeg valgt, indtil nu, at bruge papir fra Epson. det hele glider bare nemmere med printer og pair fra samme producent.

Udbuddet af pair fra Epson er rigeligt stort og det har virket…men jeg ønskede mig et mat papir med lidt struktur hvor den sorte farve ikke døde helt men stadig var sort med liv og ikke kedelig grå.

En ven anbefalede mig at prøve papiret Hahnemühle William Turner, som du fx kan få hos Grafisk-Handel i Hvidover (eller i deres online shop).
Papir fra Hahnemühle er lidt som kamera og optikker fra Leica nærmest den hellige gral. Og når det er det, bliver jeg altid lidt skeptisk. Den “hellige gral” betyder også “høj pris”….men her det det ikke så galt endda. 25 stk A3 William Turner i 190m/m2 koster 400 kr – eller ca 16 per ark og det kunne være værre…

Det viste sig også meget nemt at finde den korrekte ICC profil til min printer. Sammen med filen fik man også en vejlening til hvilken papirtype man skal bruge i printdriveren – noget som ikke alle fortæller og så går det altså galt.

Men jeg kan, med glæde, sige at der er forskel på papir ! Min kone som har en jyde approach til mange ting sagde, helt uhjulpent og af sig selv, at hun kunne se forskel. Jeg havde printet det samme billede på forskellige papir og hun kunne straks udpege vinderen.

Udvalget af papirer hos Grafisk Handel er enormt og jeg er fristet til at prøve papirer fra Teco, som jeg har hørt godt om, eller Grafisk Handels eget papir, som er billigere.

Men lige nu bruger jeg Willliam Turner papir…

Leave a Reply