Forældreovertagelse af Halloween

Indrømmet: Halloween er for mig en amerikansk, kommerciel fest

Halloween er over de senere år blevet meget stort i Danmark; Tivoli holder åbent, børn og voksne klæder sig ud etc.
For mig er det altid været en fest for børnene, ligesom jeg opfatter Fastelavn er,  men såden er det ikke mere.

Den er da også kendt som en tradition, der primært henvender sig til børn.
Men det mønster er i forandring, og Halloween hiver flere og flere voksne til sig.
Kilde: politikken.dk

En artikel på Politikken.dk gjorde mig klogere og bekræftede hvad jeg havde en fornemmelse af:  At de voksne også vil lege med ! Og det er også helt iorden.
At man selv ønsker, at være medskaber er en tendens man  ser overalt; specielt på internettet. Tænk på youtube, som er brugergeneret i stor stil (der findes også kommercielle ting), hvor vi deler, fortæller, viser og iscenesætter i stor stil.
Og det at bevare barnet i sig selv er blevet et mantra. Måske er der gået lidt Pipi Langstrømpe i den ?

»De voksne holder deres egne Halloweenfester, mødes og spiser græskarsuppe sammen og så videre. I livsstilsmagasiner kommer der fokus på pyntegræskar, opskrifter med græskar, guides til hvordan du laver hyggelige Halloween-aktiviteter med venner og familie og så videre. Så det er bestemt ikke kun forbeholdt børnene længere«.
Kilde: politikken.dk


Børnene, hvor jeg boede før og også her, klæder sig ud og “rasler” (“trick og treat” hedder det til Halloween). En tradition, som jeg også selv og mine børn har fulgt til Fastelavn.
Selvom mine børn er voksne har vi altid åbnet døren og har haft mønt/slik til børnene. Og det har jeg aldrig opfattet som et problem.

Derfor kom det også bag på mig at jeg skulle se dette oplag fra forældrene i min andelsboligforening.
Jeg kan simpelhen ikke se at det skulle være nødvendigt !

Er det curlingforældre ?

Jeg er ikke vidende om at det skulle være et problem men under alle omstændigheder er det jo op til den enkelte om der skal gives eller ej.
Man behøver ikke være et dårligt menneske fordi man ikke giver eller støtter flygtninge fra Syrien eller ikke har givet til Knæk Cancer kampagnen.
Når jeg ser sådan et opslag har det detnmodsatte effekt på mig. Jeg får lyst til IKKE at åbne, ikke at give i ren trods og “det skal jeg fandeme nok selv bestemme”.
Men det gør jeg selvfølgelig alligevel. For børnene. Det er ikke dem som har skrevet opslaget…

Og så er det en kamp, som ikke kan vindes og derfor heller ikke skal kæmpes ?

PS: jeg huske godt at det ikke var alle mennesker, der åbnede for os eller gav noget. Men jeg har ingen traumer….

 

Leave a Reply