Ny hjemstavn til Frau Wessmann II

Nu er Frau Wessman II endelig i vandet – og har skiftet hjemstavn til Køge.

Jeg har tidligere skrevet om den sandblæsning af bunden på Frau Wessmann II. Efter det skulle bunden males med lightprimer. Og det var et større arbejde. Lightprimer er meget hårdt at trække ud så det tærer på kræfterne og tager tid.
Efter maling med 2x lightprimer blev den til 1x maling med Hard Racing og 2x Mille Ekstra. Begge bundmalinger fra Hempel.

Således lænset for mange 1000 kroner kunne hun lægges i vandet. Det havde jeg valgt en meget regnfuld torsdag eftermiddag til…..og selvfølgelig var det ikke sådan bare lige. Havde lidt problemer med bundventilen – først kom der ikke nået vand og så for meget vand. Men det lykkedes og en uge senere kunne masten kommer på – igen et cirkus og en smadret windex…:-(

Der lå en båd på min plads – et opkald til havnefodegen kunne bekræfte at det ikke var tilfældet ! Jeg havde ingen plads….på trods af at jeg indbetalte 7000 kroner og har et kontraktnummer.

Det er nu 2. gang de laver det nummer i Ishøj og det orker jeg bare ikke. Heldet ville at jeg er blevet tilbudt en plads i Køge som jeg har sagt ja tak til.

Jeg har været glad for at ligge i Ishøj men har nu flere gange oplevet, at der ikke er styr på det og jeg orker simpelthen ikke at blive placeret et nyt sted hvert år.

Derfor farvel Ishøj og goddag Køge.

Leave a Reply