I forbindelse med at jeg er ultra perifært involveret i et hjemmesideprojekt har jeg tænkt over, hvad en god hjemmeside er ?
For mange år siden i det forrige århundrede lavede jeg et intranet for Philips i Frontpage 98 med .asp side, javescripts og jeg kunne sågar lave nogle ting i Flash fra før det blev en del af Adobe.
Jeg rodede også med det hjemme med at lave sites for den lokale spejderforening og mængden af kurser i HTML, Javscript og Flash er pæn stor. Heldigvis fik verden CMS systemer.
Nu er jeg meget perfifært rodet ud i en projekt omkring renovering og opdatering af et site, som har kørt i mange år og som med meget andet er indholdet vokset organisk – hov, det her skal vi da også lige have på. Det er ikke unormatl at sites vokser og nærmest bliver en krønike og et opslagsværk for også medarbejdere. Det synes jeg ikke er godt. Men hvad er godt og hvad er en god hjemmeside ? Har jeg svaret fordi jeg synes det gamle ikke er optimalt? Næppe, men jeg har gjort mig nogle overvejelser om hvad er god hjemmeside er og det har jeg kogt ned til tre små ord:
Telling, Inspiration, Selling
Ikke nødvendigvis i den rækkefølge men jeg mener, at det er vigtig at du fortæller historien om dig selv. Din vision, mission og værdier – verden skriger efter virksomheder og produkter med værdier. Og en klar identitet. Noget vi kan spejle os i.
Siden skal være inspirerende – er den ikke det zapper vi væk Det er nok af andet at tage sig til. Muligt du har et godt produkt men lugten indpakningen af rådden fisk duer det ikke. “Don’t Bore Us – Get To the Chorus!”
Og sidst: du sælger. En produkt eller et budskab men pointen er her at du skal sætte dig i kundens sted. Er det nemt og overskueligt ? Og hov: hvem er din kunde ?
Nu er der ikke grund til at gå over åen efter vand. Andre med meget større indsigt end mig har jo gjort de tanker:
Det første man bør gøre sig meget klart er, hvad hovedessensen på siden er. Det vigtigste budskab skal stå klart og tydeligt – Der skal altså ikke være tvivl om, hvad hjemmesiden handler om og ej heller hvem afsenderen er. Det første brugeren ser skal være inspirerende, spændende og overskueligt. Når man let kan identificere budskabet og essensen af din side, køber du dig værdifuld tid hos brugeren, som gør, at de formentlig vil undersøge siden nærmere i stedet for at hoppe fra inden de overhovedet er begyndt.
Kilde: Vestjysk Marketing
Så hvad er konklusionen ?
Den er
At du skal tænke dig om når du laver en hjemmeside.
At du som virksomhed eller forening skal tage det alvorligt At du skal søge råd og vejledning hos dem, som ved noget om det. Fx er SEO virkelig et nørdeområde som kræver dygtige folk
Og en sidste ting er: 98% af hjemmesider ligner hinanden og er skåret over samme læst. Men kan det med fordel gøres anderledes ?
Her ser du forsiden fra fodboldklubben Venezia FC i Italien den 5. december 2021:

Billeder. Meget lidt tekst. Men du er er ikke i tvivl om af det handler om fodbold i Venedig, vel ?
“Et billede siger mere en 1000 ord” og vi afkoder billeder med lynets hast. Så få nu nogle gode billeder !
“Be daring, be different, be impractical, be anything that will assert integrity of purpose and imaginative vision against the play-it-safers, the creatures of the commonplace, the slaves of the ordinary.” //Cecil Beaton