Hvilken ledelsesstil passer dig som medarbejder ?

Undersøger du som kommende medarbejder, hvilken ledelsesstil virksomheden har ?

Typisk bliver der brugt mange kræfter på at finde den rigtige medarbejder til et job. Rekrutteringsbureauer, samtaler og test. Jeg spøger mig selv til tider om virksomheder har testet lederen for den nye medarbejder ? Hvordan er hun ? Stærke og svage sider og hvilken type leder er hun ? Jeg ved godt at mange, særligt lidt større virksomheder, har en politik om hvilken ledelsesstil de ønsker men det er jo ikke det samme som at det sker i virkeligheden.

Som kommende medarbejder kan det være mere end svært ved samtaler, hvor lederen ofte er sekunderet af HR afdelingen, at se præcist hvad man som medarbejder får når man sige ja.

” Det anslås, at 2 procent af befolkningen i Danmark er psykopater og hver tiende leder kan betegnes som psykopat.”
Kilde: Berlingske

En ting er psykopater men tænk også i ledelsestil

Der findes mange leder, mange måder at være leder på og mange ledelsesstile. Og den chef som er Gud for Inger er Satan selv for Mark. Og så er der brancher hvor den type af ledelsesstil er skidegod men den virker overhovedet slet ikke i andre brancher. Men her er der måske en god overensstemmelse mellem branche/type af job og kandidater. Læs mere lidt senere.

Erfaring gør at jeg ved, hvad der ikke fungerer for mig

Som helt ung var jeg ikke særlig opmærksom på det men som jeg blev ældre og også selv blev leder steg min opmærksomhed på emnet. En ældre medarbejder sagde til mig ved hendes pensionering at jeg var den bedste leder hun nogensinde havde haft. Hun har 50 år på arbejdsmarkedet med i den udtalelse. Og så var der andre som syntes jeg var helt forfærdelig, Yes, sådan er det.

Men er der en typer af leder eller ledelsesstil jeg ikke kan fordrage – og derfor er gift for mig – så er det micromanagement eller lederne, som blander sig i deltaljer.

Jeg har ikke været udsat for direkte overvågning med kamera og software på computeren. Heldigvis. Men at har prøvet at få stillet en opgave med fri løsning for så at få fortalt løsningen to minutter senere.

For mig er micromanagement dræbende for motivationen og kreativiteten. Det type ledelsesstil fungerer måske godt i nogle brancher og måske for nogle mennesker. Men ikke for mig.

Sæt hestene fri og kom op i heleikopteren

Jeg tror på at give den enkelte så meget frihed som muligt. Ud af den vokser ansvarsfølelsen, kreativiteten og motivationen. Og du må stole på dine kompetente medarbejdere (er de ikke kompetente må du finde nogle andre). Jeg tvivler på, at fodboldtræneren blander sig i fysioterapeutens arbejde. Den enkelte skal have rum til at udfører sit job.

Alle er “managers” i dag. Det betyder ikke at de styrer en skid. Mange er bare et forsinkende og dyrt ekspeditionskontor for lederen dikterer alt i detaljer. Folk skal have lov til at drible med bolden – lederen skal sætte hjørneflag og fortælle, hvor målet er og så sørge for, at den enkelte har de ressourcer og kompetencer, der skal til for at lykkes.

Som leder lykkes du gennem andre. Det er enkelt 🙂

Forskelllige brancher har forskellig ledelsesstile

Jeg forestiller mig at der fx i en medicinalvirksomhed er store krav til nul-fejl, præcision og ensartethed hvor indlagte kontroller og metoder er dokumenteret ned i de små. Det giver mening og jeg tænker at dem som arbejder med det er mennesker for stor sans for detaljen. For nøje beskrivelser og rammer er ikke bare nødvendig men også ønskeligt.

Dog kan jeg slet ikke forestille mig det fx på et reklamebureau, hvor den enkelte skal svinge sig i de kreative lianer.

Leave a Reply