© Henrik Wessmann

Hvordan ønsker jeg at 2021 skal være ?

I min Top-10 staus over 2020 så jeg tilbage men der skal også – vigtigt ! – ses fremad

Min status over 2020 fyldte mig måske ikke direkte med rædsel men tæt på for listen over negative ting/oplevelser var for første gang længere en de positive ! Sådan skal det ikke være så jeg har behov for at vende ryggen til 2020 og have positive tanker og ønsker for 2021.

Året 2021 starter sådan set godt (hvis alt går efter planen) da Trump tabte valget i USA i slutningen af sidste år. Jeg har ikke forstand på amerikansk politik og skal ikke vurderer Trump men faktum er at jeg er dødtræt af at se det navn i alle medier. Det har fyldt meget de sidste fire år. Alle løgnene, alle manipulationerne, alt bedraget. Så jeg ser frem til at vi forhåbenligt skal læse og se historier af en anden slags om USA´s præsident.

Og et farvel til Covid-19

Og forhåbenligt bliver 2021 også året, hvor vi kan lægge Covid-19 bag os. Det har også fyldt meget. Aflyst meget. Skuffet meget.

En afsked til Covid-19 vil udløse stor glæde hos mange. Hvad hele den sygdom kommer til at betyde for os på længere sigt kan jeg sket ikke overskue. Men jeg tror det kommer til at betyde mere end en influenza.

Alle vil have altaner

Hvis alt går som det skal bliver året 2021, det år hvor ejendommen får altaner. Det har taget 4-5 år siden man begyndte at tale om det. Jeg ser frem til at få altan men primært ser jeg frem til at vi får (bliver nødt til) at få afsluttet det satans køkkenprojekt ! Dét projekt har også fyldet alt for meget i 2020. Og lige nu vil jeg gerne have aflyst det altan projekt (som også bliver 25% dyrere end antaget) og så er køkkenet som det er. Punktum. Gider det ikke mere.

Omkring altan er jeg ikke 100% sikker på at det er lykken men det må tiden jo vise. Nogle er vildt begejstret. Andre bruger ikke deres altan. Og os ? Vi må se..

Bryllup og rejse

I foråret kan jeg med min kone fejre 25-ås bryllups dag, Jeg har aldrig gået specielt meget på i mærkedage men synes jo ikke at man skal fejre det som der er at fejre. Under alle omstændigheder er det en god anledning til at se familie og venner. Og til at rejse lidt væk sammen…

Covid-19 året betød to aflyste rejse til Paris så der skulle vi gerne til i 2021.

Jeg plejer, at have flere ting i “kalenderen”, flere ønsker, flere drømme men 2020 har på en måde drænet mig for de ting. Eller måske er det sådan at fordi 2020 var aflysningernes år og dermed “skuffelsernes år” at jeg ikke tør håbe på meget ? Det er også et problem…:-)

 

Leave a Reply