I Danmark kan vi godt lide at brokke os – så meget at TV-2 lavede den sang om det men andre folkeslag kan også
Det er mulig at vi i Danmark næsten har gjort brok til en nationalsport, hvor det er så meget nemmere at se på alt det som er mindre godt, skidt eller ligefrem katastrofalt.
I SøndagsAvisen den 27. maj 2016 var der en artikel om, hvordan brok nærmest er blevet en del af vores kultur.
Jeg tror vi alle kender til at brokke os over (hedder det “bitche” i dag ?) over vejret, trafikken og andres opførsel men nogle gange tager brokken helt nye dimensioner.
Fx i Ekstra Bladet den 22. januar 2018 (først gengivet in The Sun) hvor de havde en liste over nogle ferie klager som folk havde skrevet på TripAdvisor.
Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde !
‘Du sagde byen var ved siden af en vulkan, men vi tog dertil, og der var ingen lava. Jeg er ret sikker på, det bare var et bjerg.’
Manglende smil i New Yorks Zoo
‘Dyrene i zoo så bedrøvede ud, og det fik vores børn til at græde. Kan de ikke træne dyrene til at smile?’
Kørt forkert i Spanien
‘Gadenavnene var ikke på engelsk. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan finde vej.’
Højlydt Middelhav
‘Jeg var på et cruise i Middelhavet, og havet var så højlydt, jeg ikke kunne sove.’
Krydret indisk mad
‘Jeg var forfærdet over at se, at næsten alle restauranter serverede karry, og jeg kan slet ikke lide krydret mad.’
Sight-seeing i Kenya
‘Elefanterne vi så på vores bryllupsrejse var synligt i brunst, hvilket gjorde min kone oprørt og fik mig til at føle mig utilstrækkelig.’
Varmluftsballon i Tyrkiet
‘Der var intet skilt, der fortalte, at man ikke skulle gå ombord i en varmluftsballon, hvis du har højdeskræk.’
Sand alle vegne i Thailand
‘Stranden var så sandet, at jeg fik det indenfor mit tøj, og det var svært at vaske af min hud.’
Forkert farve i Maldiverne
‘Sandet var alt for hvidt og ikke gult, som vist i brochuren.’
Størrelse i Portugal
‘Vores et-værelses lejlighed var meget mindre end den to-værelses ved siden af.’
Kiks i Bulgarien
‘Den lokale butik solgte næsten ingen britisk mad og havde ikke mine favoritkiks på lager.’
Kenya-snyd
‘Vi købte designer-solbriller fra et marked men fandt senere ud af, de var falske.’
Grimme Grækenland
‘Vi kunne ikke nyde udflugten, da vores guide var for grim.’
Kilde: EkstraBladet.dk
Det er så absurd at min første tanke var at det umuligt kan være virkeligt ?
Min anden tanken er at det er det desværre nok….