Det fordres ofte er man er i overskud og allerhelvedes positiv. Det gælder på jobbet, i familien og i det offentlige rum.
Jeg har sgu sågar hørt en sige at sklerose var det bedste, der var sket vedkommende “for jeg har lært så meget og fået så mange nye venner for livet”.
Nu vil jeg forsøge at være høflig og diplomatisk og ikke skrive hvor stort et fjols jeg synes vedkommende er og undlade at komme med en sarkstisk bemærkning….for det ligger ikke til mig…
Uden at gå i selvmedlidenhedens patetiske net synes jeg det er ok at sige at sklerose stinker.
Faktisk vil jeg så langt som til at sige at du skal finde en fast ugedag hvor du starter dagen med at sige “Hold kæft, noget lort det der sklerose” til dit spejlbillede. Bagefter tillader du dig selv at tudbrøle over det du har tabt og mistet.
Jeg tror på, at det er godt at sætte ord på også sin sorg og sine tab, at det er godt at sige det højt og få luft. Ellers er der en risiko for at det ætser i sindet.
Alt for mange går med det selv. Pakker det ind i påtaget friskhed. Ligger under for tidens positivitetstyranni – der findes kun en “synes godt”-knap på Facebook.
For mange år siden lærte jeg at forstå og se det overmåde gavnlige i at dele sine sorger og bekymringer med andre. De skal deles ligesom ens glæder også skal deles.
Og vil din familien eller venner kun være en del af glæden og ikke en del af sorgen så skal du finde nogle andre venner og nogle andre at kalde familie.
Og dermed er dette indslag fra Dr. Wessmann slut.
Kan jo ikke sige andet end at jeg stort set er enig, Skelrose er en yderst ubehagelig sygdom, som desværre har det med kun at gå en vej. Vi lever dog i et århundrede hvor der arbejdes meget med både medicin og hjælpemidler, og hvor “åreladning” ikke er eneste behandlingsmetode, – men forstår godt godt hvis verden ind imellem ser noget sort ud. Håber for dig at det hjælper at komme ud med det – vi andre kan godt tage det – så bare kom med det.
Håber vi får en hyggelig snak til julemaden – SES
MVH
Bjarne
Hej Bjarne,
Jeg er glad for at du læser det. Den handler om sklerose men der findes et utal af kroniske og “kedelige” sygdomme. Og jeg kunne lige så vel have fået en af dem.
Heldigvis er der kommet medicin til. Havde jeg fået diagnosen for 30 siden, hvor jeg mener at det begyndte, var der ingenting. Som i absolute ingenting.
Og “heldigvis” er der penge i skidtet. Ellers kom der ikke nye medicin frem. Medicin, indenfor alle områder er underlagt kapitalens lov. Sådan er det bare.
Jeg har skrevet det med venner fordi en ven oplever at blive valgt fra. Af kærester, af venner, af familie og arbejdsgivere. Og han er en frisk fyr, der kan løbe 10 km……
Det bliver hyggeligt idag. Vi har meget at fejre !
//Henrik