Ingen mening ? Så må du få een !

Hjemme lærte jeg at jeg skulle have en mening og havde jeg ingen mening skulle jeg få een – hurtigt

I mit barndomhjem blev der læst aviser hver dag og der blev fulgt med i nyhederne, som ikke var de samme endeløse gentagelser og “alt det kan du læse mere om på vores hjemmeside”, små teaserer til hvad der kommer om 5 minutter og vejrudsigter, der er små udsendelser i sig selv og en udrugningskasse for fremtidige “Vild med dans”-deltagere som nu.

Fornemmet du at jeg ikke begejstret ? Prøv for sjov at tage en stopur og tag tid på hvor mange minutters nyheder, der er i en nyhedsudsendelse på 30 minutter.

Der blev diskuteret en del i hjemmet og vi børn blev invitereret med. Min far var en skarp debattør og kunne finde huller i en ost fra Schweiz som end ikke den bedste mus kunne finde og der blev ikke givet ved dørene. Skulle jeg gå sejrrigt ud af en diskussion var det efter en blodig dør-til-dør kamp – og jeg kan sige at jeg ikke husker jeg vandt…undtagen én gang, om noget egentligt ligegyldigt. Det handlede om hvormange gange Bjørn Borg havde vundet Winbledon. Alle mente fire gange men jeg fastholdt at det var fem gange. Det gjorde næste ondt da de andre måtte give mig ret…

Jeg fandt en strategi

Jeg vandt altså sjældent og tillagde mig den dårlige vane eller strategi at holde fast og satse på at de andre gav op. “Du får ret og vi får fred”. Ret håbløst !

Med det handlede altså om at vide noget og have en holdning til ting. Der var intet internet og vi have ikke et Lademanns leksikon. Så meninger blev ofte dannet på det jeg idag ville kalde ent tyndt grundlag. Min fars kæphest og fortælling om “generalist vs specialist” ansporede heller ikke til de dybe og grundig undersøgelser.

Min far vidste en masse om meget og det han ikke vidste noget om fakede han – han var stolt over at være en generalist og specialister, og endnu værre eksperter, havde han ikke meget til overs for.

Noget af det har jeg taget med mig – det blev stoppet godt ned i rygsækken. For jeg kan godt lide, at du har en mening om tingene og vil gerne diskuterer med dig. Simplethen for at blive klogerer. For jeg er ret bevidst om at jeg langtfra har ret og derfor vil jeg gerne høre ding mening – det betyder ikke at jeg tager din mening og gør den til min på 1 sekund. Slet ikke. Du må argumentere og overbevise mig.

Men ofte er jeg også træt af at have en mening og ønsker bare at flyde med og ikke tage stilling til de mange ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Det ligger desværre ikke til mig.

 

Leave a Reply