It takes two to Tango

MS er min ufrivillige tangodansepartner

Det er ikke fordi jeg nogensinde har danset men hvis jeg skulle og skulle have en dansepartner tænker jeg på et par krav som partneren skulle opfylde:

Rytmesans

-det er godt at have når der skal danses tænker jeg. Det er et krav som MS ikke opfylder ! Min sklerose er ofte fuldstændig ude af takt med mig og det omkringliggende samfund !

Situationfornennemelse

Jeg tænker det er en god ide lige at fornemme hvornår og hvordan man kan gøre nogle ting. Det er dårlig stil ikke at bukke og sige tak for dansen ligesom det sikkert er godt at kunne fornemme, hvordan ens partner har det.
Der må jeg sige at min MS fejler big time! For ofte stjæler MS opmærksomheden og gør som den vil…og efterlader min pinlig og flov.
Eller MS vil have et hvil netop som livet og legen leger bliver spændende og træder ud af konfomitetens banalitet, livets monotomi

Grasiøs

Her forventer jeg måske for meget ! Min MS er ikke graciøs men det den mangler i graciøsitet har det til gengæld i temperament- Hvilket måske passe fint til tamgo eller paso doblé men ikke til en vals.
MS har klart gjort mig mere utålmodig og irrittabel.

Udholdenhed

Dans er som livet på mange måde en udholdendehedssport tænker jeg. Begge dele fordre at du kan og vil blive ved og ved og ved….hvis ikke du kan eller vil det og giver op når vablerne begynder kommer du ingen steder.
Og her er MS et giganisk drænrør der kan dræne Barsebäck for energi på 2 sekunder ! Det kan i den grad ødelægge festen når der ikke er strøm til lyd og lysanlægget.
 

I den seriøse ende har jeg aldrig lært at danse – men jeg synes Tango er fantastisk at se på og stemningen..så skulle jeg lære bare en dans blev det Tango.

Leave a Reply