Metro station Frederiksberg Alle

Jeg er ikke Metro begejstret

Endelig blev de (næsten) færdig med den nye Metro ring

Når jeg skriver “næsten” er det fordi den ikke er helt færdig. M4 bliver først åbent i 2020.

Efter hvad der synes evigheder blev den nye Metro ring officielt åbnet den 29. september – stor fest for mange, der ville se og prøve den nye Metro. Hvorfor nogle ville bruge sin søndag for at køre i Metro forstår jeg ikke men ok..

Jeg havde også glædet mig. Måske ikke til Metroen som sådan men jeg glædede mig over at de grønne hegn bliver taget ned og vi fik byen tilbage.

Mest tydelige for  mig ved Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv. Det skal retfærdigvis sige at Metro selskabet gjorde en del for at de kom til at se godt ud med forskellige udsmykninger, mange var både gode og interessante.

I forbindelse med den nye ring blev mange busruter enten nedlagt eller ruten omlagt udfra princippet om, at der ikke skulle køre en buslinie ovenpå en metrolinie.

Umiddelbart lyder det jo fornuftigt men jeg synes det er skidt…

I forbindelse med omlægningen tænkte jeg over, hvilke busser jeg benyttede og hvor jeg typisk kørte hen. De fire busser jeg benyttede er enten nedlagt eller fået ny rute så de ikke længere kan køre mig derhen som de plejer. Naturligvis kan jeg komme derhen hvor jeg skal hen – det er bare blevet en del mere besværligt med skift og længere gåture.

Eksempel: jeg tog linie 6A til Nørreport Station fra min bopæl på Frederiksberg. Linie 6A er død og erstattet af 7A, som har endestation på Ny Ellebjerg Station. Dvs den slår et smut omkring hovedbanegården og køre væk fra indre ny.

For at komme til Nørreport Station, som er Danmarks travleste trafikknudepunkt, skal jeg nu på en rejse:

Rejsepæanen fortæller om tre mulig ruter:

tage 7a til hovedbanen og der tage et Regionaltog !

tage bus, skifte til Metro, skifte til S-tog

tage bus og skifte til S-tog

Det betyder skifte (r), en del mere brug af mine ben (jeg har begrænset gangdistance) og ikke mindst koster den mig mere idet det er dyrere at køre med Metro (hvis jeg vælger den rute) end med bus hvilket er tåbeligt.

Det med pengene irriterer mig for jeg synes offenlig transport er dyr nok som den er. Og jeg skal nok vænne mig til nye ruter etc – at ruter bliver omlagt er ikke nyt og sikkert bare en vanesag. Men jeg bryder mig ikke om alle de skift jeg nu skal foretage for at komme rundt. Og skift er der nu alle de steder jeg skal til.

Men det er sådan det er. Nogle vil få stor glæde af trafikomlægningen men for mig har det kun været et tilbageskridt. Men må også erkende at Metroen er effektiv transport omend kedelig som ind i helvede.

Og nu kommer min helt store anke ved den kedelige effektivitet: jeg bliver transporteret under jorden.

Jeg ser ikke gadeliv men kynisk beton. Jeg ser kun stillestående mennesker, som ser ned i deres mobiltelefon. Jeg ser ikke Københavns flotte bygninger og mindesmærker. Jeg mister fornemmelsen af at flytte mig og dukker abrupt op et nyt sted.

Som barn kørte jeg til tider i bus i indre København med min mor som udpegede mindesmærke og interessante bygninger.

“Her står søhelten fra Køge Bugt Niels Juel. Han var fra Norge som Tordenskjold”. “Her er Holmens Kirke, som er sømændenes kirke og hvor Tordenskold ligger begravet”. “Stauen her vlser biskop Absalon, som grundlagde København”. “Obelisken her hedder Frihedsstøtten”. etc etc

Alt det er jo passé.

Nu bliver jeg effektivt transporteret i et betonrør 50m under gadeniveau og ser ikke en skid. Jeg er ikke fan.

Så er der metroens arkitektur..

Jeg skal ikke kloge mig på emnet men bare sige at Metroen kommer til at stå længe i byen. Den kommer til at sætte sit præg på byen både på jorden og under jorden. Derfor er arkitekturen og udsmykningen vigtig.

Politikken ved Karsten R.S. Ifversen har lavet en anmeldelse af alle stationerne: https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art7386840/Enghave-Plads-er-blandt-topscorerne.-Nørrebro-Station-får-absolut-bundkarakter.-Læs-alle-17-anmeldelser-her

Jeg har ikke set dem alle. Langtfra. Men jeg har set metro i andre byer, og synes men har misset en stor chancen

“Nogle metrosystemer, så som Napolis Metro, Stockholms Tunnelbana, Moskvas metro, Sankt Petersborg Metro, Tasjkents Metro, Kijevs Metro,[3] Montreals Metro, Kaohsiung Mass Rapid Transit Systemog Prags Metro, er berømte for deres smukke arkitektur og kunstneriske udsmykning. Métro de Paris er berømt for sine indgange i art nouveau, mens Athens Metro er kendt for at vise arkæologiske effekter, der blev fundet under bygningen.”

Kilde: Wikipedia

Istedet har man valgt det, som jeg opfatter, som stram, kedelig digital udformning.

Når jeg bruger ordet som “kedelig digital” skyldes det to ting:

1: jeg opfatter at de er tegnet på en computer uden menneskelig hånd. Det signalerer “effektivitet” men ikke “her bor vi”. Kunstnerisk er den ikke.

2: jeg fotograferer også en del. Moderne objektiver er fantastiske. Der er linser i dem som udligner enhver fejl. Der er coatninger på dem om gør at alt er perfekt. Og lidt kedeligt…derfor tyer mange til vintage objektiver for at for liv ind. Livet er ikke perfekt. Perfekt er kunstigt.

Hvorom alting er: det er sådan det er og det mest sørgelig er at jeg vænner mig til det og om lidt har jeg glemt, hvor statuen af søhelten Niels Juel står.

Skriv et svar