Jeg er ikke nem

Jeg erkender at jeg ikke er nem at være ven med eller gift med…

Som barn havde jeg et voldsomt temperament men det synes jeg at jeg lærte at styre og nedtone. På et eller andet tidspunkt var jeg enten ikke vred mere eller havde lært at det kom der ikke noget godt ud af…
Jeg tror nu aldrig at jeg har været helt nem. Dels havde jeg temperament, en holdning om og til alt, gik op i andre ting end så mange andre og så har jeg altid haft behov for at være lidt alene. Og så har jeg vel aldrig været helt god til at skjule hvad jeg mener om personer eller emner – dét kan godt give problemer….
Nu hvor jeg har fået sclerose og er blevet ældre er nogle af ungdommens ting kommet igen og så har jeg “udviklet” nye ting.
Min utålmodighed er større. Jeg gider ikke det pis mere og bliver stærkt irriteret over fx at står i kø.
Mit behov for at være alene er mest erstattet af at jeg har svært ved at have mennesker omkring mig ret længe af gange. Jeg har svært ved håndterer det og jeg tror (ved) at jeg til tider ret tydeligt signalerer (jeg siger det ikke…) at du må ham/hende/de gerne tak. Altså tak for iaften…
Jeg har slukket min telefonsvarer til min mobil og jeg tager ofte kun telefonen når der er en jeg kender, der ringer og kun når det passer mig at tage den. Der kan altså ikke lægges en besked for det stresser mig at have ulæste telefonbeskeder. Så foretrækker jeg email – så kan jeg læse det når det passer mig og i det tempo der passer mig.
Som oftets ringer jeg tilbage, når opkaldet kom fra en jeg kender relativ kort tid efter, men det sker også, at jeg kommer fra det og så går der en uge, før jeg får ringet tilbage. Dét ville jeg blive virkelig irriteret over selv men heldigvis har jeg gode venner, der kan håndterer det.
Det at jeg skal hvile mere  og ikke kan gå så langt lægger også en dæmper på nogle ting. Jeg kan ikke gå rundt en hel eller halv dag og fx fotografere med en ven. Derfor deltager jeg heller ikke i de så populære photowalks eller instawalks.
Til gengæld er jeg mere opmærksom på nogle ting og vil gerne hjælpe, hvor jeg kan.

Leave a Reply