Jeg forbander mig selv

Til tider forbander jeg mig selv langt væk og tænker hvor fanden kommer det fra det der ?

Svaret er at jeg ved det ikke…

Jeg forbander mig selv når jeg tænker for meget over tingene. Hvorfor kan jeg ikke bare være ?
Jeg forbander mig selv når jeg går all in på noget og ser dem, som skulle være med, står bag mig….meget langt bag mig…. og jeg først ser det sent.
Jeg forbander mig selv, når jeg bliver forarget over nogle menneskers adfærd. Jeg er jo ikke dommer eller Gud (men jeg synes at nogle opfører sig dårligt !).

Og hvorfor skal jeg fnyse af Nescafe når nogle byder mig det ?

Jeg forbander mig selv når jeg kommer til at støde eller såre nogle. Det er ikke min intention. Det sker fordi jeg har for travlt selv til at tænke tingene igennem fra andres synspunkt. Undskyld.
Jeg forbander mig selv når jeg ikke bare kan tage den korteste vej henover det laveste gærde men insisterer på at gøre det ikke nemme. For mig selv og for andre.
Jeg forbander mig selv når jeg bliver stødt og fornærmet. De har sikkert ikke ment det sådan….burde jeg tænke.
Jeg forbander mig selv når jeg ærligt ikke er helt så tolerant som jeg ønsker at være….og foregiver at være.
Jeg forbander mig selv når jeg ofte alt for sent finder ud af at noget er fedt. Og vupti….så er filmen taget af plakaten, bandet ophørt med at eksisterer og tidevandet har ført mig et andet sted hen.
Jeg forbander mig selv når jeg synes at andre kommer for nemt til det. Jeg kunne jo også bare vælge at gøre som dem eller sige “tillykke der !”
Jeg forbander mig selv når jeg ikke gider drikke Nescafe, men insistere på god kaffe. Og hvorfor skal jeg fnyse af Nescafe når nogle byder mig det ?
Jeg forbander mig selv når jeg bedste kan lide at drikke kaffe af en kaffekop (med underkop) og ikke kan fordrage at drikke kaffe af et krus. Når jeg bedst kan lide at drikke øl af et højt øl glas og ikke bryder mig om at drikke af flasken eller dåsen.
 
Jeg kunne blive ved….
 

Leave a Reply