Jeg har en skuespiller gemt i mig…måske

Jeg kiggede i en gammel bog med udklip og er der en skuespiller i mig er det ikke fra fremmede.

For lige at tage fat i det først så fik jeg en bog om “Rottefællen” skrevet af Ib Boye hvor min farmors bror, Harris Wessmann var direktør i 20 år. Min farmor døde i 1939 så hende har jeg af gode grunde ikke mødt men jeg har heller ikke mødt Harris men husker ham løst omtalt i mit barndomshjem. Og det er fra min faster jeg har overtaget bogen med en masse udklip.

Så måske er der en skuespiller i mig fra den kant og ellers er det måske fra min mormor ? Hun var en skøn diva (omend nogle fandt hende anstrengende) og der var altid drama omkring hende. Hun forstod at livet trods alle dets genvordigheder skulle leves og være en fest. Hun sagde fx til at at det var når jeg var mest på røven at jeg skulle slå armene ud, slå til søren og give den gas. Være stor i slaget. Hun kendte til vigtigheden af at vise at man havde styr på det selvom man måske var bankerot og ikke havde fået andet end fedtemader i flere dage.

 

 

Skuespil på skolen

På ISJ skulle vi børn hvert år opføre et teaterstykke – ofte løjer og korte sekvenser – og jeg huske et år, hvor jeg skulle spille konge. Uha, jeg var nervøs men måske mere fordi jeg skulle holde Juliane i hånden (Juliane var en af de populære piger). Det virker jo helt på månen idag men i 70ér var det grænseoverskridende for mig.

Også idag er det teater i ISJ – men nu er det blevet en stor ting med musical und alles: https://sanktjoseph.dk/isj-teater/ – jeg må også sige at der er noget opbyggende for børn og unge at lave teater.

Hvert år skulle vi til sundhedsplejerske og et år var der en læge med. Han konstaterede at jeg var overvægtig (det vidste jeg godt..) men ellers gik tiden med at han fortalte min mor og jeg hvad jeg kunne blive til. “Henrik, kan jo bliver skuespiller med den begavelse eller politiker med den statur”. Jeg var paf og det var min mor også. Det blev et fast indslag som vi grinede meget af ved familiesammenkomster det år…

Men jeg havde ingen ambitioner om at bliver skuespiller eller noget derhen af.

Men jeg kunne nu godt lidt at være midtpunkt og jeg har altid (ikke mere nu) været meget veltalende. Derfor havde jeg ikke problemer med, at holde en tale til min mors 50 års fødselsdag – det skulle have være min bror men som du ser havde han fået noget i halsen..

Skuespillet og veltalenhed kom mig tilgode

I mit job i Philips har jeg holdt mange, mange oplæg og foredrag. Jeg var god til det og kunne også godt lide det.

På billedet herunder er firmaet på salgsmøde i en weekend på Hvide Hus i Køge (vist nok Comwell idag) og vi blev inddelt i grupper og skulle lave en sang. Rolig, der var mening med galskaben men lidt langt at forklare.

Det korte er, at jeg lavede sangen – en rap of all things ! – og fremførte den. Publikum skulle deltage og jeg havde vist alle med… festligt var det !

Så måske havde den læge ret i at jeg kunne være blevet skuespiller ?

Leave a Reply