Da jeg fik sclerose ændrede jeg “far-type” som min børn tydeligt mærkede
Da mine børn var små arbejde jeg meget og ofte holdt det mig væk fra hjemmet. Et år blev det til 100 rejsedage og jeg arbejde på alle tider af døgnet i store perioder. Det betød at jeg ikke var den far som var mest tilstede og den primære omsorgsperson var deres mor. Det siger jeg helt afklaret – det var jeg dengang og det er jeg idag.
Efter at have fået diagnosen sclerose og det stod klart at mine dage på arbejdsmarked var slut stod vi i en ny situation: jeg har blevet hjemmegående far – fra “working-dad to at home-dad”.
Det betød at jeg var der når de kom fra skole, havde venner med hjemme og spurgte mere til hvordan det gik. Før spurgte jeg også men nu spurgte jeg meget mere. Før gik meget gennem min hustru og jeg kendte til de store linier og ikke til tingede i detaljer, hvilket sikkert var godt.
Men pludselig spurgte jeg til ting jeg aldring havde spurgt om og jeg spurgte mere i dybden. Hvorfor, hvordan, hvem etc.
Ingen tvivl om det at var noget mine børn skulle vænne sig til. Ofte svarede “det er fint” på min spørgsmål, hvilket jeg ikke kunne fordrage. “Det er fint” opfattede jeg som et “ikke svar”. Men jeg skulle jo heller ikke vide alt hvad de to teenagere foretog sig. Det skal man ikke. Slet ikke.
Min ældste datter er lidt inde på det i det interview, der blevet levet til MS Magasinet, som bliver udgivet af Biogen, der laver medicin. At vores forhold ændrede sig.
Heldigvis er den del af forandringen landet godt. og det har været en glæde og privilegie at komme tættere på.