jeg vil ikke være turist med de ande turister

Selve ordet “turist” har en negativ klang i mit øre og jeg forbinder det med grisefest, smagløse souvenirs og guider med en vimpel fulgt af et hold i gåsegang. Jeg kan simplethen ikke have det.

Når jeg er turist, for det er jeg, holder jeg som oftets lav profil og forsøger at passe ind og ikke skrige fra toppen af et bjerg at jeg er turist. Jeg synes ofte, jeg oplever turister som er fucking kloge på alting, støjende og deres gode manerer er ikke pakket ud af kufferten – eller måske har de efterladt dem hjemme på Parcelhusvej eller Ligustervænget ?
Når andre danskere fx kommer ind i en bus får jeg pludselig lyst til ikke at sige noget, fordi jeg ikke vil slåes i hartkorn med dem.
Turister kan ofte være meget fokuserede på opgaven og glemme almen høflighed, hvilket blandt kan ses ved at det med en vente, til det bliver ens tur kniber det med.
Jeg har også oplevet danskere i udlandet tale dansk til en “indfødt” og bliver sur over vedkommende ikke forstod dansk – “det er fandeme også for dårlig!”.
Metroexpress havde i juli måned en artikel om det er de mærkeligste ting vi klager over. Her et par eksempler:

1 Jeg synes, at det skulle forklares i brochuren, at de lokale købmænd ikke sælger ordentlige kiks som ‘custard cream’ og ‘ginger nuts’.
2 Det er dovent af de lokale butiksejere i Puerto Vallarta at lukke om eftermiddagen. Jeg havde ofte brug for at købe ting under ‘siestaen’ – det skulle forbydes.
3 På min ferie til Goa i Indien var jeg frastødt af, at næsten hver eneste restaurant serverede karry. Jeg kan ikke lide stærk mad.
4 Vi bestilte en tur til et vandland, men ingen fortalte os, at vi skulle tage vores eget badetøj og håndklæder med. Vi gik ud fra, at det var inkluderet i prisen.
5 Der var for meget sand på stranden. Vi var nødt til at rense alting, inden vi tog tilbage til vores værelse.
Kilde: mx.dk

I min optik er jeg gæst i et andet land og derfor må man lige spise brød til og følge de lokale skikke. Jeg har oplevet folk blive meget oprevet og bandet helt vildt over at butikkerne i Italien har lukket i siestaen, som kan vare fra kl 13-16.
På Mallorca var der en bar lige rundt om hjørnet – “Rottehullet” – og længe ude af vejen kom man til “Shu-Bi-Dua”-bar. Nu ligger det ikke til mig at hænge ud på en bar hele eller halve dage og det bliver 100% ALDRIG på en bar, som hedder “Rottehullet”. Men hvis det er det du lyst til og slapper af med så er det fint med mig. Jeg har bare ikke lyst.
Jeg ved godt at ovenstående kan virke som sur gammel mand. Og når ret skal være ret opfører langt de fleste sig godt – det er dem som ikke gør, der stikker ud og man lægger mærke til. Og måske, faktisk helt sikkert, har jeg også opført mig som utålelig turist men jeg håber ikke det er sket ofte !
 

PS: Nr. 5 fra liste over mærkelige ting vi klager over må da komme fra en person der burde være gået hjem fra “Rottehullet” langt tidligere…

Leave a Reply