jeg samlede på visitkort – det er jo latterligt !

I min aktive erhvervskarrierer modtog jeg ofte visitkort. Mange fra kolleger – nogle skulle jo have dem – og mange fra leverandører og partnere og andre berøringsflader.

Jeg gemte dem altid. Havde dem liggende i en skuffe og bladrede dem igennem fra tid til anden. En tur nedad memory lane. Da jeg stoppede blev de alle smidt ud. Jeg skulle starte på en frisk med noget andet.
Heldigvis får jeg stadig visitkort. Jeg nyder det og modtager dem ofte på japansk manér: med begge hænder.

Dels er jeg ofte imponeret over kreativiteten. Jeg har et lavet i træ hvor navn etc er brændt ned i…cool !

Jeg tænker over dem jeg modtager: hænger kortet sammen med det øvrige jeg har set eller fornemmet ?

For det skal det. Et visitkort skal signalerer i overenstemmelse med personen eller virksomheden.

Og jeg bliver lidt glad. Et visitkort til mig ?! Så kan jeg måske stadig bruges til noget ? Det stiver lidt af. Det er jo latterligt.