Jeg plejede at være god til at træffe en beslutning hurtigt

En hver beslutning indebærer et valg og et fravalg. Det er beslutningens indre logik

Endelig er vi ved at have truffet beslutning om et nyt køkken. Det har været længe undervejs men  nu er det næsten på plads (beslutningen altså). Godt hjulpet af anden deadline som er rykket tættere på.

Jeg har tænkt en del over ikke bare selve beslutningen men også processen i projektet og der er en masse i spil. Tidligere var jeg god til at se igennem ting og træffe en beslutning. Jeg var begavet med den opfattelse at jeg som regel havde ret og at skulle det går galt ville det ikke gå så galt at jeg ikke kunne fikse det. Og så vidste jeg at gik der lang tid ville min beslutningsevne dale – jeg ville få mere og mere information, tale med flere og flere og få flere og flere gode ideer. Altsammen noget som ikke er befordrende for beslutningskraft.

At forskellige årsager var det ikke til at træffe en hurtig beslutning og der er sket lige præcis det jeg frygtede: at mere information, mere inspiration og flere ideer blokerede for en beslutning.

Og her tænker jeg hvad årsagen var ? Er det fordi jeg er blevet ældre ? Mere moden og nuanceret ? Gør min sclerose at jeg ikke kan overskue det ?

Det er sikkert en pæn pærevælling af det hele samt tidernes ugunst men det irriterer mig faktisk lidt.

Vægelsindethed har aldrig været en egenskab men kunne hæfte på  mig  og jeg synes heller ikke, det er noget at stræbe efter.

Men der er åbenbart Henrik Wessmann. 54 år i 2021 og det må jeg så leve med. Cést la vie.

Leave a Reply