Jeg skrålede med på The Smiths’ mere depressive sange

I midtfirserne hvor jeg var ung var The Smiths store og vi spillede det ofte

Jeg hørte ikke dansk musik i 80ér (heller ikke i 80erne) men var meget orienteret mod specielt UK, med Simple Minds, U2, The Smiths, New Order etc – sikke et musikbonanza af fede navne jeg rystede ud gennem tasteturet her ! Sgu ikke noget at sige til at 80érne er et årti vi bliver ved med at vende tilbage til.

Når jeg godt kunne lide The Smiths var der nok flere grunde. Guitarspillet fra Johnny Marr var exceptionelt og hele det musikalske setup ret simpelt: en trommeslage, en bassist, en guitarist og en sanger. Mere enkelt kan det næsten ikke være.

Og så var der jo forsangeren Morrissey om hvem der kan skrives tykke bøger. Jeg kunne godt lide den humor der ofte var i teksterne som fx i sangen “Frankly, Mr Shankly”:

But sometimes I’d feel more fulfilled
Making Christmas cards with the mentally ill
I want to live and I want to love
I want to catch something that I might be ashamed of

Frankly, Mr. Shankly, since you ask
You are a flatulent pain in the arse
I do not mean to be so rude
Still, I must speak frankly, Mr. Shankly
Oh, give us money!

Forfattere: Steven Morrissey, Johnny Marr

Eller disse ord fra sange “Heaven knows I´m Miserable Now” fra LPen “A Hatfull of Hollow”:

What she asked of me at the end of the day
Caligula would have blushed
“You’ve been in the house too long” she said
And I naturally fled

In my life
Why do I smile
At people who I’d much rather kick in the eye

Forfattere: Steven Morrissey, Johnny Marr

Det er jo sjovt og der er en masse i sangene jeg kunne identificerer med mig. Dels var der jo humoren og tanken om, at man ikke skulle please andre og hvorfor skulle man smile til dem som jo ville skide en et stykke anyaways ?

In my life
Why do I give valuable time
To people who don’t care if I live or die

Sangen ” “Heaven knows I´m Miserable Now” har jeg skrålet med på mange gange. Den er jo megatrist og samtidig mega sjov. Som alle unge menneske var jo nogle gange overvældet af usikkerhed på mig selv og ikke mindst omverden. Med kartoffelkur, ungdomsarbejdsløshed, Tjernobyl og truslen om atomkrig.

Men det var ikke kun sjov, exentrisme og flamboyance. Fx sangen “I know it´s over”

It’s so easy to laugh
It’s so easy to hate
It takes strength to be gentle and kind
It’s over, over, over

med en masse ulykkelig klærlighed (og dét kunne jeg identificerer mig med !)

“If you’re so funny
Then why are you on your own tonight?
And if you’re so clever
Then why are you on your own tonight?
If you’re so very entertaining
Then why are you on your own tonight?
If you’re so very good looking
Why do you sleep alone tonight?
I know because tonight is just like any other night
That’s why you’re on your own tonight
With your triumphs and your charms
While they are in each other’s arms”

Sangen “There Is A Light That Newer Goes out” har jeg også sunget med på en million gange. Hvor jeg kendte til det der blev sunget om:

Take me out tonight
Take me anywhere, I don’t care
I don’t care, I don’t care
And in the darkened underpass
I thought Oh God, my chance has come at last
But then a strange fear gripped me
And I just couldn’t ask

Igen ulykkelighed kærlighed og hvordan modet svigtede når man (endelig) fik en chance for at sige til en pige at man godt kunne lide hende.

Det blev ikke til så mange LPér med The Smiths men en del opsamlings LPér og sjovt nok kom LPen “Hatfull of Hollow” kun gå måneder efter debuten med “The Smiths”.

For mig kom klimaks med “The Queen Is Dead” som er et M E S T E R V Æ R K !

Leave a Reply