Uden anden betaling end et smil og et venligt ord fra dig laver mange mennesker et stort stykke arbejde
Jeg skal ikke gøre mig bedre end jeg er. Jeg stiller ofte store krav til andres arbejde og kan blive noget så indebrændt når jeg ikke synes en person eller virksomhed gør sit arbejde ordenligt. Og jeg er ikke verdensmester i at skjule det…men hvorfor skulle jeg også det ?
Nogle gange går det måske ud over den forkerte – Peter i kundeservice, som ikke er skyld i at virksomheden er latterlige eller ikke har givet ham tilstrækkelig oplæring. Når jeg har været urimelig er jeg ikke bleg for at give en undskyldning men det kan man sige er for sent…jeg har jo sagt det og det som er sagt kan ikke trækkes tilbage.
Og så tænker jeg alligevel er det måske ikke er Peters skyld men har Peter gjort noget for at ændre på det ? Forsøger han at få det tossede til at glide nemmere ? Hvis ikke er der ingen nåde.
Jeg bliver måske også bare forvirret over at rigtige mange har en titel hvor ordet “manager” indgår og så tror jeg, åbenlyst helt fejlagtigt, at de har noget at sige, noget at komme med. Men det har de ikke. Jeg er forbløffet over hvormange “managers” der er som INTET spillerum har men skal spørge en manager lidt højere op om småting. Giv nu medarbejderne spillerum ! Og medarbejder; indtag nu et spille rum. Tag en beslutning, stå ved den og tag skraldet efterfølgende.
Jeg forsøger at skelne mine forventninger til de som yder et frivilligt arbejde og så de professionelle – altså dem som lever af det, dem hvor det er deres karrierer og hvor de er trænet og uddannet. Dér kan vi alle forlange noget. Faktisk en masse.
Men vi skal også sænke forventningerne til de som gør et stort arbejde frivilligt i fx sportklubber. Det er mennesker, som gør det udover deres ordinære job for at gøre dig, dit barn eller din ældre far glad. Uden anden betaling end et smil og et venligt ord fra dig. Dér bør vi være lidt mere tilgivende og rundhåndede med rosende ord.