Kan en gammel hund lære nye tricks ?

Der er mindst tre nye ting jeg godt kunne tænke mig at lærer men kan man lære en gammel hund ny tricks ?

Jeg har altid været nysgerrig af natur og jeg ved noget om mange ting men efter kort tid taber jeg interessen- Der er derfor jeg aldrig bliver specialist i noget eller ekspert (selvom der ikke skal meget til i dag for at kalde sig ekspert ). Det er osse fint nok for mig.

Nu er der nogle ting jeg godt gad lærer men det kniber med at lære nye ting. Dét er en af konsekvenser af min multiple sclerose. Min koncentrationsevne er lav og jeg lærer ikke så hurtigt mere. Kablerne i hjerner er, udover at være beskadiget, også gamle og slidte.

Det er selvfølgelig opmuntrende at “Gamle hunde kan godt lære nye tricks” ifølge hunden.dk men min hjerne opleves mere sløv end en kniv, der har ligget på bundet af Kattegat i 1000 år og klart mere sløv end en 14 årig labrador.

Det jeg godt gad kunne

Som sagt er der tre ting (jo, der er flere men….) jeg gerne ville kunne:

1: Tale og forstå fransk

Altså jeg har gået på en skole (ISJ) hvor der blev tilbudt fransk af naturlige årsager da Institut Jeanne d’Arc (kendt som “den franske skole” og der var søsterskole til ISJ) men i midt 1970érne lå det mere lige for at lære tysk. Og sandt er det, at mit forhold til Frankrig og fransk er et andet end det var for 40 år siden. Men jeg har nu altid synes fransk var et elegant sprog og det synes jeg stadig.

Generelt orienterer jeg mig mere mod Frankrig i dag end jeg nogensinde har gjort og det irriterer og ærger mig at jeg ikke kan kommunikerer når vi er i Frankrig. Jo, jeg kan smile og sige “sil vous plaît” men det gør det ikke rigtig.

Nøglen til at forstå andre mennekser, deres kultur og derigennem at forstå hvordan de ser verden er gennem sproget. Frankrig har en lang og rig historie, er med som permanent medlem af FN´s sikkerhedsråd og en bærende del af EU. Der er altså grund til at forstå Frankrig.

Men måske…fransk skulle være ret nemt…

2: Kunne spille på et instrument

Som barn ville jeg gerne lære at spille klaver men det var et no go. Min forældre var ikke musikalske (men min morfar kunne spille lidt) og der var ikke råd (eller plads) til et klaver og heller ikke til klaverundervisning.

Måske var det godt for selvdisciplin til at øve sig havde og har jeg ikke. Det er lidt ulempen, at mange ting umiddelbart kommer nemt til mig men det fører jo kun til at kunne spille “lille Peter edderkop” og vil man mere skal der altså øves. Og dét er jeg ikke god til.

Jeg har som ung på en tidspunkt gået til keyboard spil, lærte nogle akkorder, lidt node læsning…har også gået til elbas og lært lidt..og trommer…..men fælles er at jeg aldrig har være flittig til at øve mig. Så når jeg skriver at jeg godt gad kunne spille på et instrument tænker jeg også i retning af et købe et lydmodul og skrue det ind i hjernen og voila !

3: Være en “handyman”

Det kan tydeligt mærkes, at jeg har flyttet papir i 25 år så selv uden min sclerose, som bestemt IKKE har gjort noget godt for min finmotorik, så har jeg jeg ikke været specielt god med værktøj. Jeg kan jo godt det mest enkle men sætte fliser op, spartle en væg og fikse en defekt vaskemaskine ? Det er ikke mig du skal ringe til…

Igennemt årene har jeg mange gange ærgret mig over, at jeg ikke blev håndværker som fx elektriker eller tømrer. Det har betyder at jeg har måtte betaler håndværkere for alt. Når jeg ser boligprogrammer eller gør-det-selv programmer tænker jeg ofte at “fuck, det kunne jeg godt tænke mig at kunne”. Jeg vil fx gerne kunne lave et flisebord men jeg har ikke de skills der skal til og jeg ved, at vil ærgre mig hvis det færdige resultatet ikke er godt. Så hellere lade være.

Men det kunne være fedt at kunne lave en skillevæg selv, sætte fliser op i et badeværelse og lave et epoxy gulv. Og sådan lidt…

3 kommentarer til “Kan en gammel hund lære nye tricks ?”

Leave a Reply