Lærerig tur ad Barndommes Landevej

Min far var en ivrig fotograf og efterlod sig en masse lysblleder og smalfilm, som siden min fars død for en del år siden har været opmagasineret i min brors, til tide, fugtige kælder.

At tage ophold i en fugtig kælder er ikke godt for nogen eller noget…..= en del billeder er beskadiget.

Disse kasser med billeder har jeg set igennem og scannet omkring 500 billeder. Stort arbejde men meget givtigt ! Der var billeder fra 1960érne frem til starten af 80erne.

Arkiv_1969_004
…min storebror til venstre, min mor i midten og mig  til højre

Det har været en tur i mine forældres ungdom, min barndom og unge år og minderne er væltet frem.
Hukommelse er en mærkelig ting. Man ser et billede hvor man pludselig kan huske dén trøje eller skjorte tydeligt. Man ser et billede af en person og pludselig huske man også andre personer og tænker “hvad mon der er blevet af dem ?”

Alle har vi minder fra barndommen og ungdommen. Gode og mindre gode minder. Disse minder er pludselig rykket frem men nu kan jeg også forholde mig til dem på en anden måde kvag min alder.
Jeg har i den process lært lidt:

1: har dine forældre eller bedsteforældre billeder (papir eller lysbilleder) så scan dem ind nu ! Det er givtigt at se billederne og måske får en snak om hvem der er på. Alle har vi nok se et familie medlem som man ikke ser….

2: Jeg er efternøler. Det betyder at min bror er 7 år ældre end jeg, min fætre 9-12 år ældre = da jeg var fem var de andre mellem 12 og 17. Hvor interessant tro du lige jeg var ? Jeg var skide irriterende også fordi min forældre tog hensyn til mig og dermed forsinkede/forhindrede alle andre. Det var ikke min skyld ! Lad være med det efternøleri…

3: jeg havde og har en familie. I mange år har jeg sagt at jeg ingen familie havde. Det passede godt ind i min opfattelse – “mig alene mod hele verdenen” og var måske også min måde at håndterer de store forandringer i ungdomsårene på og været drivkraft i meget jeg har foretaget mig.

4: Dybt nede har jeg vel aldrig været i tvivl om at jeg var elsket men begivenheder i ungdomsårene overskyggede meget.

Arkiv_1969_016
min bror og jeg i bagagerummet på vores Opel Rekord Stationcar på vej til Italien i 1969

5: Tidernes skiften og altings forgængelighed: at se modens skiften, mine forældres vægttab og øgning, familiemedlemmerne bortgang, familier fra fryd og gammen til sammenbrud.

6: jeg er taknemmelig for allerede som barn at have rejst meget. Jeg var i Italien første gang i 1969 bare to år gammel. Det var dengang man blev smidt bag i stationcaren uden sikkerhedseler, barnestol og Disney på blu-rayen og ingen opdateringer på Facebook.

Life was simpler then ?