For ganske nyligt har Børne og Ungeudvalget i vores kommune besluttet at tre 7. klasser til august skal sammenlægges til bare to 8. klasser hvilket vil give en klassekvotient på 26-26 elever i hver klasse.
Den beslutning er truffet på trods af anbefalinger om det modsatte fra skoleledelsen og Danske Hanicaporganisationer da der er en del opmæksomhedskrævende elever i den årgang. Beslutningen er truffet med en nogle absurde argumentationer, hvorfor vi har skrevet til politikerne i kommunen. Det forventer jeg mig nu ikke meget af…..
Det har fået mig til at tænke en del på, hvor jeg har sat mit krys ved kommunevalg og dermed altså også, hvor jeg vil sætte det fremover.
Uden at gå i detaljer har jeg stemt på det samme parti både landspolitisk og kommunalt – og det har været en fejl.
Det er alt for sent gået op for mig at der en en forskel på de to ting – at landspolitik handler om den større billede og kommunalpolitik om hvordan vi som borgere lokalt ønsker, at den lokale service skal være. Jeg synes så heller ikke lige at lokalpolitikerne har været særlig gode til at “oplyse” mig om det forhold men ansvaret er mit – jeg har ikke spurgt nok.
Måske lagde du mærke til ordet “service” ovenfor. I England hedder en embedsmand “civil servant” – en tjener. Vi har valgt nogle politikere til at fører nogle ideer ud i livet, at sørge for at de ydelser vi efterspørger og betaler for leveres.
Og det er embedsfolket der praktisk skal eksekverer dem. De er altså til for vor skyld ! De er der ikke for at ligge hindringer i vejen, at “glemme” at oplyse hvilken hjælp man kan modtage fx i forbindelse med et kronisk sygdomsramte barn eller at hænge sig i om man i en ansøgning om hjælp nu har brugt den rigtige formulering. De skal hjælpe – ikke obstruere eller “glemme” for at spare penge !
Vi har vel alle kollektivt glemt dette helt basale: at kommunen og staten etc er til vor vor skyld. Ikke for deres egen skyld eller for nogen andens skyld. Men de er til at for at tjene borgerne i dette land.