Det er helt banalt – men at blive gammel rummer også nogle fordele
Det er skrevet rigtigt meget om aldersdiskrimination og jeg håber bestemt ikke du er er i tvivl om at det findes ! Ligesom der findes diskrimination mod kvinder og tykke findes det også mod den ene ting du absolut ikke kan ændre på: din alder. Og fri mig for det sludder at “alder er jo bare et tal” – det er så meget mere !
At der også er ulemper ved at blive gammel er alle bekendt: du skal op for at tisse om natte, dine lønforhøjelser bliver mindre, du får ikke så mange opkald fra headhuntere mere, du eller familie og venner bliver syge – og nogle dør, du kan blive kynisk af at føle, at du har set og hørt det hele før. Og du skal råbe lidt højere for at bliver hørt, hvis ikke du allereder er afskrevet som gammel og senil,
Listen over ulemper er rigtig lang (særligt på en dårlig dag)
Men der er fordele ved at bliver gammel
Det har jeg først fundet ud nu, hvor jeg er gammel. Eller ihvertfald halvgammel. I mine forældres generation var en 50-års fødselsdag en stor, stor ting. Nu tager man et ekstra glas champagne og siger, at herfra skal den sgu have gas !
Det gode ved at have rundet de halvtreds er, at mange ting stadig ligger åbent for dig: dine børn er flyttet eller flytter snart, økonomien for mange er bedre end da man var 18 år og så kender du sikkert dig selv bedre nu og har ikke så travlt.
Da jeg var 18 år vidste jeg noget om hvad jeg ikke kunne lide men faktisk rigtig lidt om hvad jeg kunne lide. Bevares, der er kommet flere ting på listen over hvad jeg ikke kan lide men at have fundet ud af, hvad jeg kan lide opvejer det. Til fulde. For nu kan jeg styre om det om jeg ikke kan lide og sætte kursen mod det jeg kan lide. Helt undgå det man ikke kan lide er næppe muligt men stadig…og jeg nyder de ting jeg godt kan lide mere og det ikke ikke kan lide fylder mindre.
Ikke at have travlt betyder bestemt ikke at du efter 50 ikke er ærgerrig og ambitiøs. Men du har sikkert opdaget, at du ikke kan eller skal gøre alt selv. Og forhåbenligt lært, at du kan godt komme frem uden, at det er på bekostning af andre. Noget, der gør dig til at mere sympatisk menneske.
Og hvis du er rigtig heldig har du lært at tilgive. Dig selv ikke mindst.
Politik er jo nærmest et kapitel for sig. Gemmen årene lærer man også at se de grå nuancer (mange gør og mange gør ikke) og der er ret nemt at blive desillusioneret og tabe troen på at det nytter.
“Hvorfor stemme ?! Der sker jo ingenting !” Men det er også noget mange lære med årene. At ting tager tid, at ingenting kommer af ingen udtagen lommeuld – og at alternativet til demokrati, hvor besværligt det end kan synes, bestemt ikke er at foretrække.